24. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Almene boligselskaber vil have flere penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Almene boligselskaber vil have flere penge
Regeringens ghettostrategi kræver flere penge. Landsbyggefonden må ikke tømmes til nybyggeri, siger fondens formand, Jesper Nygård, KAB's adm. direktør
Opdateret 24. februar 2010 kl. 14:45
Danmark - 24. februar 2010 kl. 14:43
Af Ritzau
Regeringens ghettostrategi kræver langt flere penge til almene boligselskaber, hvis der skal nedrives særligt belastede boligafdelinger.

Det siger boligselskabet KAB's adm. direktør, Jesper Nygård, som er formand for Landsbyggefonden.

Siden 2002 har regeringen tømt Landsbyggefonden, som finansierer renovering af alment boligbyggeri, for knap 11 milliarder kroner til nybyggeri, påpeger han.

- Det kræver, at regeringen letter lidt på buksen, så pungen kan komme op. Danmark er det eneste europæiske land uden statslige bidrag. Nedrivning er sindssygt dyrt, fordi der gemmer sig en kæmpe gæld i disse afdelinger, siger han.

Boligselskaberne må ikke hente flere penge i fonden til den boligsociale indsats. Indtil 2012 må fonden årligt støtte med 2,4 milliarder kroner, som allerede er fordelt.

Herudover står boligafdelinger i kø med ønsker om renovering for samlet seks milliarder kroner. Eksempelvis vil Brabrand Boligforening og Århus Kommune have penge til renovering af Gellerup-planen.

- Landsbyggefonden skal både have lov at give støtte til renovering og boligsocialt arbejde. Det skal også støttes yderligere af statskassen, siger Jesper Nygård.
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?