6. marts 2021
Fugleholder Billy Høier i et af hans mange voliere.
gallery icon

Se billedserie

Fugleholder Billy Høier i et af hans mange voliere.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De har fået pip i Halsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De har fået pip i Halsnæs
Opdateret 10. oktober 2014 kl. 10:08
Halsnæs - 09. oktober 2014 kl. 12:11
Af Kasper Daugbjerg

Det nye fugleregulativ, som Halsnæs Kommune vil indføre, får hårde ord med på vejen. Både fugle- og fjerkræforeninger mener, at kommunen må have fået pip, da de lavede regulativet.

- De har slet ikke tænkt sig om med det regulativ. De har lavet det hen over hovedet på borgere og foreninger uden at høre folk, der har forstand på det, siger Finn Jensen, formand for Dansk Fjerkræ Forum, til Frederiksborg Amts Avis.

Han taler på vegne af Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl samt syv hønse- og fugleholdere i Halsnæs Kommune. Sammen er de gået ind i sagen og har fået aktindsigt i de henvendelser, som Halsnæs Kommune har fået om fugle siden 2010.

- I ingen af sagerne ville det nye regulativ have gjort en forskel for at lette sagsbehandlingen, der er nemlig allerede i bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 (og det gamle regulativ) taget højde for disse ting.

- Et regulativ gør ikke nogen forskel for de få personer, der skaber problemer, men til gengæld generer det en masse ansvarlige dyreejere unødigt, siger Finn Jensen.

I aften skal byrådet tage stilling til det nye fugleregulativ. Finn Jensen har på vegne af fugle- og fjerkræforeninger sendt en mail til borgmester Steen Hasselriis(V) og resten af byrådet. Her beder han indtrængende om, at der bliver kigget på regulativet igen.

- Det nye regulativ indeholder nogle helt uacceptable stramninger og bør derfor sendes tilbage til udvalget, så der i samarbejde med fugle- og fjerkræforeninger kan laves et fornuftigt regulativ der tager udgangspunkt i de faktiske forhold.

- Derved kan vi lave et regulativ, der tager hensyn til både fuglene rundt omkring i kommunen, og til fugleholdernes naboer, siger Finn Jensen.

I det nye regulativ, som byrådet i aften skal tage stilling til, står der, at man som fugleholder højest må have 10 høns og en hane eller to støjende papegøjer. Regulativet kan træde i kraft fra den 7. oktober, men gælder ikke fuglehold, der er etableret forinden. Alligevel frygter fugleholder Billy Høier for sine omkring 100 fugle.

- Det kræver jo bare en klage, og ender sikkert med at få betydning for os. Vi har jo så mange fugle. Men de burde komme ud til os med en lydmåler og se, hvor lidt det larmer. Ikke bare i 10 sekunder, men en hel dag. Der er jo ingen larm nu, siger Billy Høier til Frederiksborg Amts Avis.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?