
Det skriver friluftsvejleder og kajakroer Henrik Lakner i et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis lørdag en 6. februar. Når man tager en tur til Hesselø, så skal man bare overholde de samme vilkår, som offentligheden har til at betræde privat ejendom andre steder i landet, forklarer Henrik Lakner.
"Hesselø er ikke mere privat end alle andre private grunde, store som små. Hesselø er ej heller fredet, det er kun farvandet omkring Hesselø, samt de lange stenrev nordvest og sydøst for øen, som er fredet, og hvor der gælder særlige regler. Det er forbudt at gå i land på revene, ligesom det er forbudt at nedlægge, indfange eller forjage vildtlevende pattedyr og fugle samt indsamle fugleæg", skriver han.
Det betyder, at besøgende kan bevæge sig rundt på øen stille og fredeligt uden at forstyrre dyrene. Man må gå i land og opholde sig på stranden kortvarigt, det vil sige kortere end et døgn. Det er også ok at have en båd uden motor liggende på stranden og tænde et bål, men man skal holde sig væk fra beboede huse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her