
Inden hun tog af sted til EM i 3D bueskydning i Talinn i Estland, havde Sabina Holstein fra Roskilde et håb om at ende i top 10.
Derfor var hun ifølge hjemmesiden 3D Archery Denmark mere end godt tilfreds med sin sjetteplads, der også gjorde hende til bedste dansker i kvindernes langbue-klasse.
Sabina Holstein gik sammen med de to øvrige danske langbue-skytter, Tanja Dinesen Skudstrup og Josefine de Roepstorff, videre fra den indledende runde og var blandt de sidste 16.
I den første eliminationsrunde overgik Roskilde-skytten sig selv og sluttede som nummer to foran flere verdensmestre, mens de to andre danskere måtte erkende, at EM var slut - for Josefine de Roepstorffs vedkommende efter omskydning.
I næste runde missede Sabina Holstein desværre et enkelt mål og sluttede på den førnævnte sjetteplads, som dog var over forventning.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her