23. november 2019
Mia Espersen, der bor på G. A. Hagemannsvej i Snekkersten, mødte tirsdag de konservatives landspolitiske leder, Søren Pape Poulsen, hvor hun fortalte om familiens udfordringer på grund af grundskylden.
Mia Espersen, der bor på G. A. Hagemannsvej i Snekkersten, mødte tirsdag de konservatives landspolitiske leder, Søren Pape Poulsen, hvor hun fortalte om familiens udfordringer på grund af grundskylden.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mia og hendes familie føler sig stavnsbundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mia og hendes familie føler sig stavnsbundet
Opdateret 18. september 2014 kl. 13:43
Helsingør - 17. september 2014 kl. 10:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Mia Espersen og hendes familie for fire år siden flyttede til G. A. Hagemanns Vej 26 a i det elskede Snekkersten, hvor hun er opvokset, og hvor hendes familie bor, anede hun ikke, at det ville blive noget nær det samme som at blive stavnsbundet.

arrow Læs også: Nye Borgerlige har stiftet partikreds

Huset var et dødsbo - nærmest en »cigarkasse« på 160 kvadratmeter på en godt 1200 kvadratmeter stor grund for enden af en meget lang indkørsel.

- I 2010 sagde ejendomsmægleren og banken, at vi skulle være opmærksomme på, at ejendomsskatterne i området er høje. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at de ville stige til 17.500 kroner på fire år. I dag betaler vi 50.000 kroner i ejendomsskat om året, og det betyder, at vi vil få meget svært ved at sælge huset, forklarer Mia Espersen til Frederiksborg Amts Avis.

Hun mødes denne tirsdag eftermiddag på den solbeskinnede terrasse med de konservatives nyvalgte landspolitiske leder, Søren Pape Poulsen, som er rundt i landet for at sondere terrænet.

Spørgsmålet om de høje ejendomsskatter har Mia ofte vendt med sin søster, Pernille Vermund, der er konservativ folketingskandidat i Helsingør-kredsen. Og som i øvrigt selv bor i det ejendomsskatte-plagede Snekkersten.

- Vi gav 2,2 millioner kroner for huset, da vi købte det, men det var vurderet til 5,4 millioner kroner. Det klagede vi over, for det mente vi var vanvittigt og helt urealistisk, og i dag er vurderingen så på 3,5 millioner kroner.

Mia Espersen er uddannet dyrlæge og arbejder for et dyremedicinal-firma. Hendes mand er grafiker, og starter om kort tid som selvstændig, og sammen har parret to drenge på knap 5 og 7 år.

- Man kan blive helt svedet over, hvor mange penge, vi må »slæbe hjem« og hvor lidt vi får ud af det i sidste ende, når skatterne er betalt, konstaterer Mia Espersen, som har svært ved at forstå, at ejendomsskatterne i Nordsjælland skal være så meget højere end de eksempelvis er i Albertslund, som hun og hendes mand flyttede fra for fire år siden.

- Der betalte vi 18.000 kroner om året i ejendomsskatter for et hus, der var 20 kvadratmeter større end det her, fortæller hun, mens Søren Pape lytter.

- Det er også bare ærgerligt, at man har sine rødder her i det nordsjællandske. Jeg ved godt, at folk måske vil rynke på næsen og sige »nåååeh hvor er det synd. De bor i whiskybæltet. Tænk på alle de sultne børn i Afrika«. Men det er bare en urimelig høj skat, vi skal betale for vores bolig, og det gør, at vi får svært ved at sælge og flytte til noget billigere. Det er også ejendomsmæglernes vurdering, forklarer Mia Espersen.

Søren Pape, nyvalgt konservativ partileder, forstår Mia Espersens frustrationer.

- Det kan ikke være rigtigt, at helt normale mennesker, der går på helt normalt arbejde skal betale så voldsomme ejendomsskatter - og at det ikke er muligt at klage over dem i det statslige system, siger Søren Pape.

- De sidste tre år har Det Konservative Folkeparti foreslået, at grundskylden bliver fastfrosset, så folk ikke risikerer uventede høje regninger og at måtte gå fra hus og hjem.

- En fastfrysning af ejendomsskatterne vil selvfølgelig ikke redde folks boligøkonomi, men staten har skabt et problem ved at udsætte et nyt vurderingssystem til 2017, og så må staten også fikse det, påpeger Søren Pape, som mener at en fastfrysning af grundskylden vil give lidt sikkerhed til boligejerne.

Og det er Mia Espersen enig i.

- Tænk hvis vi mister vores arbejde eller må gå ned i tid. Og ejendomsskatterne bare stiger og stiger. Det tør vi slet ikke tænke på.

arrow Nye Borgerlige får afdeling i Helsingør
25. januar 2016 kl. 11:44 Opdateret: kl. 17:01
arrow Pernille Vermunds nye parti vil give danskerne mere frihed
20. oktober 2015 kl. 10:06 Opdateret: kl. 10:07
arrow Konservativ afhopper stifter nyt konservativt parti
25. september 2015 kl. 10:49 Opdateret: kl. 06:51
grafik køb billede