18. november 2018
Karin Wissing Becker (tv.), Henriette Høeg og Marianne Kirkskov (th.) er tre af behandlerne i klinikfællesskabet Huset for sundhed og balance.
gallery icon

Se billedserie

Karin Wissing Becker (tv.), Henriette Høeg og Marianne Kirkskov (th.) er tre af behandlerne i klinikfællesskabet Huset for sundhed og balance.
Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Behandlere flytter sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Behandlere flytter sammen
Opdateret 04. september 2014 kl. 13:43
Hillerød - 04. september 2014 kl. 06:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anne-Mette Rasmussen

Et klinikfællesskab med 11 behandlere side om side slår dørene op i Hillerød. Det er på en etage i den røde bygning på hjørnet af Frederiksgade og Hostrupsvej, Jørgen Rjeily er ved at etablere sundhedskollektivet, hvor de første allerede er flyttet ind.

- Idéen er, at det skal give en synergi-effekt at være så mange behandlere samme sted, og jeg har oplevet, at der i Hillerød er et behov for at samle flere funktioner et sted, siger Jørgen Rjeily, der allerede har sikret sig aftale med fem behandlere.

Den ene af dem er Marianne Kirkskov, som kommer fra Allerød, hvor hun havde sin klinik Stjernebroen i gågaden. Hun har valgt at flytte fra Allerød til fællesskabet i Hillerød netop på grund af synergien.

- Jeg arbejder med energier, og jeg synes, der er en god enerig her. Det er selvfølgelig også dyrere at have sit eget sted, fordi der er kvadratmeter, man skal have uanset hvad, siger Marianne Kirkskov, som også blev tiltrukket af, at lokalerne i Frederiksgade rummer et større mødelokale.

Henriette Høeg er coach med speciale i forebyggelse og behandling af stress og har netop skrevet kontrakt med Jørgen Rjeily og sikret sig adresse i klinikfællesskabet. For hende har det været vigtigt, at omgivelserne er gode, og at det er et sted, klienterne opfatter som varmt og roligt, når de træder ind.

- Så tænker jeg også, at det kan være godt for behandlerne, fordi der kan komme noget sparring imellem os. Og jeg tror, vi kan få glæde af hinandens klienter, siger Henriette Høeg.

Den samme tanke har Karin Wissing Becker, der er afspændingspædagog og tidligere havde sin klinik i Helsingørsgade.

- Jeg har allerede nu tanker om, at der er nogle af mine klienter, som jeg måske selv har svært ved at komme videre med, der kunne have glæde af at møde nogle af de andre behandlere her, siger hun.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk