10. december 2019
Hodjas lyst til at se verden bringer ham blandt andet i favnen på sultanens 120 koner.
Hodjas lyst til at se verden bringer ham blandt andet i favnen på sultanens 120 koner.
Foto: Mastodonterne
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flot og nærværende Hodja

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flot og nærværende Hodja
Hillerød - 31. august 2014 kl. 17:04
Af Signe Mereta Lauesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Anmeldelse 5 stjerner

Hillerød: Det kræver mod og ikke mindst hjerte at ændre på en så folkekær historie, som Hodja fra Pjort, men Sebastians musical har i højest grad begge dele. Sammen med teatergruppen Mastodonterne har Sebastian fornyet og relanceret historien om Hodja med kreativt overskud og loyalitet til den oprindelige ånd.

Siden bogen udkom i 1975 er den, ligesom en stor del af Ole Lund Kirkegaards andre børnebøger, blevet en fast del af barndommens læsestof. Ikke mindst takket været en filmatisering, med en ørehængende titelmelodi af netop Sebastian, er historien om Hodjas eventyr nedarvet fra én generation til den næste.

Hodja fik også sit tag i Sebastian, der igennem mere end 30 år legede med tanken om at lave en musical ud af historien. For to år siden begyndte arbejdet med musicalen for alvor efter, at Ole Lund Kirkegaards familie gav Sebastian tilladelse til at udvide histories univers med nye karakterer. En tilladelse som familien nok ikke fortryder, da resultatet er blevet overordentligt vellykket.

Hovedrollen som Hodja bliver delt mellem Daniel Bisgaard Thomsen og Lukas Ballin, og det lykkes dem flot på én gang at nå udover scenekanten med personlighed og indlevelse uden, at Hodja for publikum ender som to versioner. Rollen som Hodja kræver konstant nærvær fra drengene, der dog hele vejen igennem får en fantastisk opbakning og energitilstrømning fra de omkring 70 andre medvirkende Mastodonter. Her skal især nævnes Ayshia i skikkelse af Sarah Reynberg Langkilde, som med sin udstråling flere gange er ved at stjæle fokus, med sin blotte tilstedeværelse på scenen. Martin Albers version af den evigt sultne Sultan og Casper Kjersners rolle som den hjemsøgte fangevogter Brumme er spillet med til tider genial komik og overskud.

Giver alt, hvad de har i sig

Mastodonternes styrke og musikalitet er tydeligst, når det modne kvindekor optræder som tæppebankere og sultanens koner, og med stor klang og personlig næsten får taget til at løfte sig med deres korsang. Alle medvirkende giver alt, hvad de har i sig, og det kan mærkes og kan ikke roses nok herfra.

Musicalen har givet plads til at tilføje nye biroller til Hodjas eventyr, og det giver historien et snert af Oliver Twist og Disney. Det fungerer rigtig godt, er velskrevet og giver plads til at lege med sproglige finurligheder, som var det Ørkenens Sønner i en børnevenlig udgave. Det eneste minus ved forestillingen er, at der går en stor del af 1. akt, før handlingen for alvor fænger og får én helt ud på kanten af stolesædet, hvor man dog så også bliver resten af forestillingen. De gode præstationer understreges af en gennemtænkt scenografi, som bruger Ole Lund Kirkegaards oprindelige illustrationer fra bogen til aktivt at sætte stemningen. Selvom en historie om en dreng med et flyvende tæppe nødvendigvis må overlade meget til fantasien, så bliver publikum alligevel undervejs visuelt belønnet med en flyvetur. Hojdas flyvetur mod horisonten var noget børn og voksne snakkede videre om lang tid efter, at lyset var tændt og musikken var stoppet.

Takket være denne nyfortolkning og de medvirkendes hengivenhed og engagement, er der ingen tvivl om, at Hodja komme til at flyve i utallige generationer endnu.

grafik køb billede