17. februar 2019
Et flertal i Hillerød Byråd uden om borgmesteren har besluttet at tilbagerulle direktionens rygeforbud på rådhuset.
Et flertal i Hillerød Byråd uden om borgmesteren har besluttet at tilbagerulle direktionens rygeforbud på rådhuset.
Foto: Jens Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd omgør rådhusets rygeforbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd omgør rådhusets rygeforbud
Opdateret 29. august 2014 kl. 13:42
Hillerød - 28. august 2014 kl. 03:16
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rygeforbuddet på Hillerød Rådhus holdt ikke længe. 1. august indførte direktionen i Hillerød Kommune et totalt rygeforbud på rådhuset på Trollesmindealle. Den 27. august ophævede et politisk flertal - ved førstkommende lejlighed - den beslutning.

Det skete under aftenens byrådsmøde, hvor Liberal Alliances Jonathan Nielsen fremførte et forslag om at tilbagerulle rygeforbuddet, et forslag som Venstre, Dansk Folkeparti og Fælleslisten foruden Liberal Alliance stod som medstillere af.

De Konservative valgte at fritstille deres medlemmer i spørgsmålet, og forslagsstillerne fik støtte af Mette Thiesen (K). Tilsammen har de 15 mandater.

Imod omgørelsen stemte Socialdemokraterne, SF, Radikale, Bente Claudi (K) og borgmester Dorte Meldgaard (K), der tilsammen har 12 mandater.

Dermed kom borgmester Dorte Meldgaard (K) i undertal.

arrow Læs også: Borgmester: Beslutning om røg hører til i direktionens regi
Måtte ikke ryge ude

I rygeforbuddet stod, at de rådhusansatte ikke må ryge i arbejdstiden. Det betød samtidig, at det ikke var tilladt at ryge på rådhusets tilhørende udearealer, hverken før, under eller efter arbejdstidens ophør.

Borgmesteren forsvarede under byrådsmødet beslutningen, som forvaltningens direktion havde truffet alene.

- Jeg giver fuld opbakning til direktionen. Jeg mener ikke, at det her strider imod de udviklingsmål, vi politisk har besluttet, sagde Dorte Meldgaard.

Under fremførelsen af forslaget sagde Jonathan Nielsen:

- Jeg mener, at ledelsen har politiseret og udfører klapjagt på medarbejderne.

Og han henviste til, at fællestillidsrepræsentanterne ikke understøttede et forbud.

Med beslutningen tilbageruller byrådet direktionens rygeforbud og tillader rådhusansatte og borgere at ryge i arbejdstiden. Der må dog fortsat ikke ryges på rådhusets indendørsarealer. I stedet skal direktionen anvise medarbejderne til et eller flere udendørsområder, hvor der må ryges, og hvor rygning ikke forventes at give rådhusets gæster nogle gener. Desuden vil medarbejderne fortsat, det var i forvejen besluttet, blive tilbudt rygestopkurser.

Ville nedsætte sygefravær

Efter byrådets beslutning tog kommunaldirektør Erik Nygreen beslutningen til efterretning:

- Byrådet har truffet sin beslutning, og for kommunens direktion er der kun tilbage at konstatere, at der har kunnet samles flertal i byrådet for at gøre det til et politisk anliggende, hvilke rygeforhold der skal gælde for os der arbejder på rådhuset. Vi har handlet ud fra den overbevisning, at det stemte overens med byrådets overordnede hensigter på sundhedsområdet og ambitionerne om nedsættelse af sygefraværet, sagde han i en pressemeddelelse og tilføjede:

- Nu har vi lært byrådsflertallets ønsker nærmere at kende - både til rygemulighederne og til direktionens handlerum, og vi tager det selvfølgelig til efterretning, og går straks fra morgenstunden i gang med at reetablere mulighederne for at ryge for rådhusets ansatte.

arrow Rygerne får fred på Lokalbanens egne perroner
06. juli 2014 kl. 09:03 Opdateret: kl. 15:26
arrow Tre gange røg og du er ude
28. november 2013 kl. 04:00 Opdateret: kl. 20:32
arrow Totalt rygeforbud for kommunens ansatte
14. juni 2013 kl. 09:53 Opdateret: kl. 22:41

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk