15. juli 2020
Gerda Nielsen foran to af sine selvportrætter. Normalt er det dog mest naturscenarier, hun gengiver.
gallery icon

Se billedserie

Gerda Nielsen foran to af sine selvportrætter. Normalt er det dog mest naturscenarier, hun gengiver.
Foto: Nina Lise
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oldemor med slag i

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oldemor med slag i
Vordingborg - 01. februar 2010 kl. 06:00
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
STEGE: Gerda Nielsen - hvem er hun? Det er hende, der bor i Møllebrøndstræde i Stege. Og hende, der sammen med Charlotte Bagge og Gitte Lund i øjeblikket udstiller sine malerier på Privathospitalet i Stege.

Gerda Nielsens malerier favner hele hendes farverige liv. Der er bonderoser, åkander og snadrende ænder. Og der er isbjerge, kamikker og en isbjørn under blodig nedslagtning af en sæl.

I 25 år har hun boet i Grønland, og siden har Gerda Nielsen sammen med sin mand, John Nielsen, boet 12 år på Møn, hvor blandt andet Møns Klint har givet anledning til motiver.
Cyberspace
75 år er ikke en beskeden alder, men selvom Gerda Nielsen har fået både børnebørn og et enkelt oldebarn, er hun ikke bange for at prøve noget nyt. Hun er med i sammenslutningen "Cybergalleriet", hvor medlemmerne lægger udfordringer ud til hinanden på nettet.

Udenfor cyberspace har Gerda Nielsen ofte udstillet på Galleri Warrer i Stege samt Galleri Pakhuset i Klintholm Havn. I 2003 deltog hun i en udstilling arrangeret af Møns Museum under titlen "Grønland på Møn", hvortil hun også malede den officielle plakat.

Udstillingen på Privathospitalet Møn indeholder 20 af Gerda Nielsens værker. Malerierne kan ses indenfor hospitalets normale åbningstid, og udstillingen varer til 31. marts.
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk