17. oktober 2019
I forbindelse med undersøgelsen har biologerne i konstateret, at der er havørreder, som gyder i åen.
I forbindelse med undersøgelsen har biologerne i konstateret, at der er havørreder, som gyder i åen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Usserød Å undersøgt for fisk og smådyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usserød Å undersøgt for fisk og smådyr
Opdateret 28. juli 2014 kl. 13:51
Hørsholm - 28. juli 2014 kl. 06:14
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Biologerne har haft gummistøvlerne dybt nede i Usserød Å for at undersøge forekomsten af fisk, smådyr og planter. Det har nu resulteret i en rapport, der giver et her og nu-billede af åens miljømæssige tilstand, så det om nogle år bliver muligt at vurdere effekten af det fælles miljø- og klimatilpasningsprojekt langs åen. Biologerne har undersøgt Usserød Å på en otte kilometer lang strækning fra udspringet i Sjælsø til sammenløbet med Nive Å tæt på Øresundskysten.

- Vi ser efter hvilke fisk, smådyr og planter, der findes i åen. Det vil give os et billede af vandløbets nuværende miljøtilstand. Selvom vi har set en del havørreder, og andre fiskearter, så er det umiddelbare billede, at Usserød Å stadig er for belastet af spildevand. Spildevand påvirker dyrelivet negativt, og vi ser derfor kun få af de dyrearter, som findes i rent vand. Samtidig finder vi færre fisk og smådyr, end vi ellers vil finde i denne type vandløb, siger Per Gørtz, som er biolog i firmaet Fiskeøkologisk Laboratorium fra Helsingør, der foretager undersøgelsen for Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner.

I forbindelse med undersøgelsen har biologerne indfanget vandløbets fisk, målt og vejet dem og genudsat dem. Biologerne har konstateret, at der er ørreder, der lever fast i åen - og at der er havørreder, som er trukket op fra havet for at gyde. Dette er et godt tegn, men bestanden er stadig mindre, end hvis åens vand var rent.

LIFE-projektet er ikke det eneste klimatilpasningsprojekt langs Usserød Å. Således er der i Fredensborg Kommune et partnerskab med bl.a. Realdania i Klimatilpasning Kokkedal. Det har allerede medført forandringer af åen. På en to kilometer lang strækning i Kokkedal, er der etableret et såkaldt dobbeltprofil, der gør at åen nu har plads til at udvide sig og svulme op i de situationer, hvor der har været skybrud. Samtidig er der lagt nye sten og etableret nye stryg på strækningen, hvilket forventes af have en positiv effekt på bestanden af fisk og smådyr.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede