10. december 2018
Vi har gang i noget rigtig spændende her, der kan give Sjælland en unik position inden for bioteknologisk produktion og dermed gode jobmuligheder for kommende kandidater, siger direktør Jesper Bryde-Jacobsen fra BIOPRO.
gallery icon

Se billedserie

Vi har gang i noget rigtig spændende her, der kan give Sjælland en unik position inden for bioteknologisk produktion og dermed gode jobmuligheder for kommende kandidater, siger direktør Jesper Bryde-Jacobsen fra BIOPRO.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forskere rykker ud på virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskere rykker ud på virksomheder
Kalundborg Nyt - 01. juli 2014 kl. 08:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi har gang i noget rigtig spændende her, der kan give Sjælland en unik position inden for bioteknologisk produktion og dermed gode jobmuligheder for kommende kandidater, siger Jesper Bryde-Jacobsen om BIOPRO, hvor han er direktør.

Det giver helt nye muligheder for hurtigt at omsætte forskning til resultater. Eksempler på dette blev lagt frem på det nyligt afviklede BIOPRO Academy i Kalundborg. Her var studerende fra de to deltagende universiteter - DTU og Københavns Universitet - sammen med et hold naturvidenskabelige talenter fra gymnasiet og erfarne specialister fra de fire førnævnte virksomheder inviteret til at høre om nogle af de projekter, som BIOPRO står bag.

Aktuelt er 15 projekter i gang. Otte andre er afsluttet, siden BIOPRO blevet indviet i februar 2013.

Hvad sker der inde i gæringstanken

Ud over at arbejde i storskala er BIOPRO også unik ved, at i en del af projekterne indgår flere virksomheder og universiteter. Normalt er projekter begrænset til én virksomhed og ét universitet.

I BIOPRO-regi er Novozymes og Novo Nordisk gået sammen med DTU i et projekt om at kortlægge opblandingen i store fermenteringstanke for at optimere processen. Der er stor forskel på indholdet i toppen og bunden af kæmpe tank med mange tons i. Derfor er det vigtigt for virksomhederne at vide, hvad eksempelvis omrøringen betyder for processen.

Og netop disse forsøg må nødvendigvis foregå i tanke ude på virksomheden i stedet for et laboratorium.

En ph.D-studerende fra DTU er ved at udvikle en sensorkugle, der kan registrere, hvad der sker de forskellige steder i tanken under gæringsprocessen. Kuglen simulerer at være en gærcelle. De første forsøg i maj har været lovende. Det er lykkedes at udvikle en kugle, der kan holde til at blive slynget med rundt i en fermenteringstank i 100-200 timer.

Fra forskning til forretning

Både Novo Nordisk og Inbicon, der fremstiller ethanol fra halm, benytter destillation, som er en meget energikrævende proces. Samtidig har Inbicon et ønske om at øge renheden i ethanolen, så den ikke bare kan bruges i brændstof, men også anvendes af procesvirksomheder.

DTU er samarbejdspartneren i dette projekt, hvor forskning omsættes til forretning.

CP Kelco i Lille Skensved er verdens største pektinfabrik. Virksomheden er via BIOPRO-partnerskabet gået sammen med Københavns Universitet om at udvikle sensorer, der med målinger i processen kan hjælpe med at optimere de egenskaber, som pektinen skal have, alt efter om den skal indgå i en fødevare, i tandpasta eller en creme.

Studerende fik inspiration

Marie Rosenberg Bak er på første år af kandidatuddannelsen på KU, hvor hun læser Food Science & Technology. Hun var med på BIOPRO Academy for at høre, hvad hun kan komme til at arbejde med, når kandidatgraden er i hus. Og måske også finde lidt inspiration til at skrive speciale.

- CP Kelcos indlæg lød interessant. Men ellers var der ingen fødevarevirksomheder med, hvilket jo ellers er min primære interesse. Men processerne er ofte de samme som hos de virksomheder, vi har mødt her. Jeg vil gerne arbejde med procesoptimering, og derfor var det superspændende at høre, hvordan CP Kelco gerne forsøger at optimere deres processer.

Tobias Wiboe Holm læser Brewing Science på Københavns Universitet. Et bryggeri er derfor den oplagte fremtidige arbejdsplads for ham. Også han var glad for at få et indblik i, hvad andre virksomheder arbejder med inden for bioteknologi.

- Vi har hørt om nogle spændende projekter. Med min studieretning var det især interessant at høre om sensorkuglerne i store gæringstanke. Jeg vil rigtig gerne følge, hvordan de kan gøre den proces mere optimal, siger Tobias, der ligesom Marie også lurede på et emne til det speciale, han skal skrive næste år.

Det var første gang, at BIOPRO holdt BIOPRO Academy, men der kommer flere events, oplyser Jesper Bryde-Jacobsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk