13. april 2021
- Tidligere kunne man få en gammel sur generator, men i dag er det kvalitet. Det skal spille, og der er seks måneders garanti på vores reservedele, siger Frederik Spandet, der er anden generation i Næstved Autoophug i Vester Egesborg.
gallery icon

Se billedserie

- Tidligere kunne man få en gammel sur generator, men i dag er det kvalitet. Det skal spille, og der er seks måneders garanti på vores reservedele, siger Frederik Spandet, der er anden generation i Næstved Autoophug i Vester Egesborg.
Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bilkirkegård og genbrugsplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilkirkegård og genbrugsplads
Opdateret 05. februar 2015 kl. 11:54
Næstved - 24. juni 2014 kl. 09:10
Af Claus Rasmussen

Vester Egesborg // - Det er ligesom i IKEA..., siger Frederik Spandet og viser rundt mellem dimser og dingenoter.

Hylderne på Gadevang 11 i Vester Egesborg bugner dog ikke med kurve, klapborde, køkkengrej og andre uundværligheder til hjemmet. Derimod er de proppet med ting og sager til biler i alle aldre. Og fra biler i alle aldre.

Mere end 115.000 registrerede reservedele er der på lager hos Næstved Autoophug, og dertil kommer alle de genbrugelige dele, der stadig sidder i de mellem 700 og 800 skrottede biler på »genbrugspladsen« ude bagved.

- Vi får 1.200-1.500 biler ind om året, som vi skiller ad og lægger på lager. I sidste uge skilte vi en Ford Focus fra 2013. Den havde kørt 1.500 kilometer, så det var jo en helt ny bil, siger Frederik Spandet.

Han er vokset op på bilkirkegården og driver i dag virksomheden sammen med sin far Peder Spandet, der efterhånden har været reservedels-donor til både værksteder og private over hele landet i 41 år.

- Man sparer mindst 50 procent på reservedele, og så så får man jo originale dele, siger Frederik Spandet.

Find reservedele på nettet

De fleste af de mange biler har været involveret i trafikuheld og er købt på forsikringsselskabernes bilauktioner, mens andre bare er mæt af dage og bliver afleveret til Næstved Autoophug i bytte for en skrotpræmie på et par tusind kroner.

Når bilerne kommer ind, bliver diverse oplysninger registreret. Alder, model, farvekoder med videre, og derefter ryger de afsted til virksomhedens ISO-godkendte miljøværksted.

- Her blive de tappet for væsker, så der ikke er en dråbe tilbage af noget som helst. Og så tester vi reservedelene såsom motor, gearkasse og kontakter. Alle de dele vi genbruger bliver kvalitetstestet. Det er en tillidssag, siger Frederik Spandet.

Derefter bliver de dele, der kan hjælpe en anden bil til et nyt liv fotograferet, pakket ind i beskyttende plastik, forsynet med en stregkode og lagt ind i virksomhedens edb-system. Og på nettet.

- Så i det øjeblik vi trykker på knappen herude, så man kan man finde delen på hjemmesiden www.nemdele.dk, siger Frederik Spandet.

Siden er drevet af et landsdækkende net af 20 autoophuggere med i alt et par millioner reservedele, og så snart et helt nyt program kommer op at køre, kan man man også snuse rundt på lageret på www.naestved-autoophug.dk.

En afdeling med pluk-selv

Man kan også selv snuse rundt på bilkirkegården i Vester Egesborg og sikre sig nogle af de dele, som Frederik Spandet og personalet har ladet blive i bilerne.

- Flere og flere privatpersoner kommer ud og piller dele af, og efter sommerferien åbner vi et område med konceptet »Pick and Pay«. Her kan man gå rundt på et lukket område og finder de ting, man skal bruge, og så betaler man bagefter. Så er der ingen tvivl om, hvor man må være, og hvad man må tage, siger Frederik Spandet.

- Hvis det er biler, som vi allerede har fem på lager af, så skiller vi dem ikke helt ad, og vi fører jo statistik over, hvad der bliver solgt. En speciel bil kan godt stå længe på pladsen, mens en Golf, som alle drengene kører i, bliver fuldstændig skrællet.

Tidligere havde Næstved Autoophug også eget bilværksted, så man også kunne hjælpe med at montere reservedele, men den service kan virksomheden ikke længere tilbyde.

- Det er mange mekanikere, der handler herude, så vi vil ikke konkurrere med vores egne kunder, siger Frederik Spandet med et smil.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk