27. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Møn lægger kulisser til tysk mordmysterium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møn lægger kulisser til tysk mordmysterium
Vordingborg - 06. juni 2014 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg

Når et filmhold fra produktionsselskabet Network Movie i dag vender hjem til Hamborg i Tyskland, er det efter en uges ophold på Møn og i Stubbekøbing på Falster, hvor holdet har brugt seks dage på at optage scener til to nye tyske tv-film.

Filmene optages for ZDF, Tysklands næststørste public service kanal, men det vil dog ikke umiddelbart fremgå, at Møn har lagt kulisser til filmene.

Alt skal nemlig forestille at foregå i Tyskland, fortæller location manager Christine Pohl.

- Manuskriptet til filmene har titlen »Den døde pige«, men det håber jeg personligt bliver ændret. Det er en krimi om en ung pige, der bliver fundet død i en lille tysk by på kysten ud til Østersøen. Det er et klassisk mordmysterium men med mange krøller undervejs, fortæller Christine Pohl.

Filmene bliver begge af 90 minutters varighed og skal sendes i den tyske »prime time«, men hvornår det bliver, vides endnu ikke. Optagelserne på Møn skal bruges til filmenes begyndelse og slutning, og filmholdet har taget turen til Danmark som det første i rækken. Nu, hvor den del er slut, skal resten af filmen optages i Tyskland.

- Det vil der nok gå et par måneder med, og derefter går der normalt otte-ni måneder med »post production«, siger Christine Pohl.

Læs mere i Sjællandske fredag.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk