13. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Click-festivalen er for hele familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Click-festivalen er for hele familien
Opdateret 15. maj 2014 kl. 14:43
Helsingør - 15. maj 2014 kl. 10:01
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kulturværftet og værftshallerne summer af liv i bededagsferien. Her kan hele familien helt gratis opleve den innovative kunstscene udfolde sig, når kunst, videnskab og teknologi forvandles til et hav af enestående publikumsoplevelser.

Blandt andet kan man gå på opdagelse blandt droner, robotter og sjove lydmaskiner bygget af aflagt legetøj. Høre mærkelig musik og se spændende performances, og ikke mindst få et herligt gensyn med de byggegale drenge og piger fra Bureau Detours, som vil gøre deres til at sætte præg på de store haller.

arrow Læs også: Planer om biograf i værftshal
Leg med

Click 2014 er en legende festival med fokus på nye medier og samtidskultur. Årets tema, D.I.W.O. - Do it with Others, inviterer publikum til medskabelse og medfortælling. Bureau Detours, der byggede den populære Ole Lund Kirkegaard udstilling på Kulturværftet i 2013, har taget temaet bogstaveligt og bygger og finder på sammen med publikum den 16. og 17. maj klokken 12 til 24. Har I tid en halv time eller hele dagen, så kom og byg med.

Al verdens nørder og elektronikfreaks vil i udstillinger og workshops vise, hvad der rører sig indenfor nye medier. Nogle workshops kræver en vis alder, og at man tilmelder sig, men publikum er velkomne til at kigge med over skuldrene, når Illutron bygger robotter, CPH Game Collective leger med droner, og der bliver hacket på den gode måde.

Kjoler og dans

Click 2014 byder også på spændende performances. GIRL POWER er en forestilling med, af og om piger, tilsat elektronmusik og new media art. En interaktiv performance, hvor ni piger i store barokkjoler kombineres med en super avanceret tracking teknik og digitale billedkompositioner. Forestillingen vises i Værftshal 17 den 16. og 17. maj, begge dage klokken 15.

Click festivalen foregår på Kulturværftet og i Værftshallerne fra torsdag den 15. maj klokken 18 og slutter lørdag nat.

Hele programmet kan ses på www.clickfestival.dk

arrow Stor interesse for at bruge Værftshallerne
19. oktober 2014 kl. 04:00 Opdateret: kl. 13:54
arrow 35 kunstnere i Værftshallerne
20. august 2014 kl. 08:00 Opdateret: kl. 23:44
arrow 350 børn indtager byens gamle værftshaller
08. maj 2014 kl. 13:50 Opdateret: kl. 13:42
grafik køb billede