

Se billedserie
Fløjtende traver Kasper Kjærulff over stok og sten i Rude Skov i Birkerød. Med sig har han et par reb. Tæt ved en af søerne finder han et træ. Han kaster et reb over en af grenene. Ubesværet hiver han sig op og drejer rundt om sig selv, så han hænger med hovedet nedad. Den 38-årige psykomotoriske terapeut dyrker skovfitness.
- Mange af de ting vi gør i fitnesscentret, kan vi lave herude. Jeg har et reb, så har jeg de træstammer, som ligger ude i skoven, og så har jeg lavet mig lavet mig et lille reb med et par håndtag, som jeg kan smide op over en gren. Den moderne funktionelle træning er med kettlebells og sandsække, men du kan bare bruge skovens redskaber i stedet for. Mange af de funktionelle øvelser kan du lave herude, det er bare federe at træne i skoven frem for i et fitnesscenter, siger Kasper Kjærulff.
Han har opfundet konceptet skovfitness og startede med at træne private i fritidsskoleregi sidste efterår. I år har han startet endnu et hold op, hvor man løbende kan melde sig til.
- Holdet startede op i tirsdags (29. april, red.), men man kan melde sig til løbende i perioden på seks uger, hvor træningen forløber. Man kan enten ringe til mig for at snakke, hvis man vil melde sig til, eller man kan melde sig til på hjemmesiden fritidsskoler.dk, og så får man en pris alt efter, hvor meget man vil træne, fortæller Kasper Kjærulff, som kan træffes på telefon 6072 2662.
Skovfitnessholdene afvikles tirsdage fra klokken 17 til 18.15, torsdage fra 19 til 20.15 og søndage fra 9 til 10.15.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her