10. december 2018
Hanne Nielsen står bag Furesøens Loppemarked, der åbner sæsonen på søndag den 27. april.
Hanne Nielsen står bag Furesøens Loppemarked, der åbner sæsonen på søndag den 27. april.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lopperne er mere end klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lopperne er mere end klar
Furesø - 24. april 2014 kl. 06:00
Af Jimmy Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Farum: Der er nærmest garanti for en lukrativ handel, fed stemning og uanede mængder af råhygge, når startskuddet lyder til Furesøens Loppemarked på søndag. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hanne Nielsen, der står bag løjerne, melder om alt udsolgt de første tre søndage og godt booket op i mange af de efterfølgende loppedage.

- Så man skal ikke vente for længe med at få booket en stand til den søndag, der lige passer, siger hun.

Åbningsdagen i de nye omgivelser på hjørnet af Frederiksborgvej og Paltholmvej bliver selvfølgelig fejret med manér og flere forskellige indslag i løbet af dagen.

Mellem klokken 8 og 9 har bageren hos Kvickly sponsoreret rundstykker til de første 200 morgenfriske lopper og gæster.

Den officielle åbning klokken 9 står borgmester Ole Bondo Christensen (S) for, og der vil være gratis balloner og slikkepinde til alle børnene.

Hanne Nielsen har også fået stablet et amerikanske lotteri på benene. Her er der masser af flotte præmier, som er sponsoreret af Café Petrine, Sportigan, Cool Compagni, Fona, Slagter Hornsleth, Osteboden, Frisør Stender, Fisk og Vildt og Center Kiosken på Farum Bytorv.

At Furesøens Loppemarked trækker gæster til udenfor kommunegrænsen er velkendt. Det er i en sådan grad, at også Salon De Coiffure fra Glostrup også har udsat præmier.

- Vi glæder os meget til åbningen. Der bliver i løbet af sæsonen fuld skrue og masser af projekter, siger Hanne Nielsen, der først pakker sammen den sidste søndag i september.

Indtil da er det en verden af gode handler på Furesøen Loppemarked hver søndag mellem klokken 9 og 14.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk