20. januar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturstyrelse afviser endnu engang møller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturstyrelse afviser endnu engang møller
Vordingborg - 08. april 2014 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naturstyrelsen opretholder sit veto mod den konsekvensvurdering, der ligger til grund for vindmølleplanerne ved Kostervig. Det er tredje gang, at styrelsen nægter at godkende planerne, og dermed er der nu risiko for, at sagen kan komme til at trække i langdrag helt til efteråret.

I afgørelsen, der faldt i sidste uge, har Naturstyrelsen flere indsigelser, men særlig én af dem udelukker, at sagen kan afsluttes hurtigt. Styrelsen mener nemlig, at ansøgerne ikke har undersøgt hvilke konsekvenser, vindmøllerne kan få for flagermusyngel i området, og da yngletiden for flagermus først slutter i sensommeren, kan disse undersøgelser altså kun foretages i august/september. Det betyder, at Vordingborgs politikere, hvoraf et flertal indtil videre har været modstandere af vindmølleplanerne, umiddelbart godt kan glemme alt om at få lukket sagen her og nu. Og det lægger Thomas Christfort, formand for teknik- og miljøudvalget, ikke skjul på, at han ærgrer sig voldsomt over.

- Det havde været rigtig rart, hvis Naturstyrelsen var kommet med en klar afgørelse, enten ja eller nej, siger han.

Den seneste afgørelse fra styrelsen lægger nemlig op til, at en godkendelse stadig kan ske, blot de nødvendige undersøgelser bliver gennemført, og dermed er politikerne ifølge Thomas Christfort stadig afskåret fra at gå ind i sagen.

- Vi er nødt til at overholde planprocessen, og så længe den er i gang, er sagen udenfor det politiske system. Vi må simpelthen ikke gå ind i den, siger Thomas Christfort, der nu vil have undersøgt, hvornår kommunen kan erklære ansøgningen for forældet uden at risikere et erstatningsansvar overfor projektmagerne.

Læs mere i Sjællandske tirsdag

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk