14. juli 2020
Knud Larsen (V), borgmester i Vordingborg Kommune, råber igen vagt i gevær. Først prøver han dog at få opbakning blandt omegnskommunernes borgmestre, som også vil mærke, hvis eksempelvis Vordingborg Kaserne drænes fuldstændig de kommende år.
gallery icon

Se billedserie

Knud Larsen (V), borgmester i Vordingborg Kommune, råber igen vagt i gevær. Først prøver han dog at få opbakning blandt omegnskommunernes borgmestre, som også vil mærke, hvis eksempelvis Vordingborg Kaserne drænes fuldstændig de kommende år.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmestre allierer sig i kasernekamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmestre allierer sig i kasernekamp
Opdateret 03. april 2014 kl. 16:56
Vordingborg - 03. april 2014 kl. 09:38
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vordingborg Kommunes borgmester, Knud Larsen (V), er træt af det politiske rænkespil fra Christiansborg, som ifølge Vordingborgs politiske arena dræner kasernen i byen.

Derfor allierer han sig nu med kolleger fra kommunerne omkring Vordingborg i håb om endnu engang at få råbt vagt i gevær, så det kan høres i Christiansborgs korridorer. Han har nemlig skrevet et brev - rettere en opfordring - til fire borgmestre fra omegnskommunerne Faxe, Næstved, Guldborgsund og Lolland indeholdende et notat med detaljer om Vordingborg Kaserne.

- Jeg vil gerne have et Danmark i balance. Det har vi alle godt af, og nu har vi hørt alle mulige historier om kasernen. Dem skal vi have præciseret, forklarer Knud Larsen, som nu søger støtte blandt egnens øvrige borgmestre.

Ruster sig til ministerbesøg

Om blot en måned besøger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) Vordingborg, og netop ved dette visit vil kasernens fremtid og nuværende status blive drøftet. Indtil da er den politiske gravemaskine i fuld sving.

- Lige nu bruger vi tiden på at sondere. Jeg har været på Christiansborg for at høre, hvad netop politikerne derinde mener. Jeg vil gerne forebygge, at vi om nogle år bliver taget på sengen, siger Knud Larsen.

Sydpå er der opbakning. Godt nok har Henrik Høegh (V), 1. viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere minister, ikke modtaget notatet fra Knud Larsen, men han støtter Venstre-fællen.

- Det er jo ikke kun Vordingborg, det drejer sig om. Der er også mange hernede, for hvem det betyder noget at vide, om de kan forvente et arbejde på kasernen i fremtiden, siger Henrik Høegh.

Frygt for fremtiden

At Danilog, Det Danske Internationale Logistik Center, skulle nedlægges ved en parade i starten af marts, var bestemt på forhånd. Noget, som imidlertid ikke er skrevet ned i forligsteksten, er fremtidens egentlige bemanding på kasernen.

- En halvering til de 200 årsværk, som vi nu hører, er i strid med intentionerne i forsvarsforliget, svarer borgmesteren, som hele tiden får nye oplysninger om dette og hint. Det vækker en uro hos folk, vurderer han.

- Der breder sig en frygt for, at kasernen stille tømmes med henblik på at lukke den ved næste forsvarsforlig, siger Knud Larsen.

Læs også Næstved-borgmester Carsten Rasmussens kommentarer til tiltaget og meget mere i Sjællandske torsdag!

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk