23. februar 2020
Jakob Bring Truelsen (billedet) er ny formand for Venstre Hillerød. På partiets generalforsamling slog han den nu tidligere formand, Henning Andersen med stemmerne 42-17.
Jakob Bring Truelsen (billedet) er ny formand for Venstre Hillerød. På partiets generalforsamling slog han den nu tidligere formand, Henning Andersen med stemmerne 42-17.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formandsskifte hos Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formandsskifte hos Venstre
Hillerød - 01. marts 2014 kl. 06:00
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød: Venstre Hillerød har på overraskende vis fået ny formand.

I en intern mail tirsdag til Venstres medlemmer skrev den nu tidligere formand, Henning Andersen, at der mandag aften havde meldt sig en ny kandidat på banen, og der derfor var kampvalg til formandsposten.

Udfordreren var Jakob Bring Truelsen fra Hillerød Øst. Torsdag aften på Venstre Hillerøds generalforsamling på rådhuset blev han med stemmerne 42-17 overbevisende valgt. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg glæder mig til det arbejde, der ligger foran os, med den bestyrelse, vi har fået sammensat. Jeg synes, vi har fået sat et umanerligt stærkt holdt, det bliver spændende, siger Jakob Bring Truelsen.

Til bestyrelsen blev desuden valgt Piet Hemmingsen, Lisbeth Arenfeldt, Carsten Toft-Hansen, Sven Lynge, Bjørn Karlsson, Thomas Thorby Bang og suppleanterne: Louise Fisker Truelsen, Torben Rønne Petersen og Peter Brinch.

Formand siden 2005

Det er en erfaren mand, som Jakob Bring Truelsen har slået af banen. Henning Andersen var først formand for kommuneforeningen fra 2005-2010, som var en overbygning for de tre lokale foreninger i Uvelse, Hillerød og Skævinge. I 2010 slog Venstre de tre foreninger sammen til Venstre Hillerød, som Henning Andersen var formand for indtil torsdag aften. Henning Andersen har også været medforhandler i konstitueringsforhandlingerne på valgnatten sidste år, dog uden at det er lykkedes at gøre Klaus Markussen til borgmester. Det lykkedes heller ikke i 2009, men med Henning Andersen som formand er Venstre vokset til det største parti i byrådet.