25. oktober 2021
Lars Bacher forbliver formand for De Konservative i Allerød. Pressefoto
Lars Bacher forbliver formand for De Konservative i Allerød. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservativ selvtillid i Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservativ selvtillid i Allerød
Opdateret 31. januar 2014 kl. 12:01
Allerød - 25. januar 2014 kl. 06:00
Af Simon Rune Knudsen

Allerød: - Vi skal kende vores værd og være klar over, at vi er det største parti. Det forpligter, og det giver muligheder.

Sådan åbnede lokalformand Lars Bacher (K), da han aflagde beretning på Det Konservative Folkepartis ordinære generalforsamling onsdag 22. januar i Lillerødhallerne, hvor der blev skiftet en del ud i bestyrelsen.

Næstformand Henrik Haugaard Pedersen og bestyrelsesmedlem Line Kivsmose havde valgt ikke at genopstille, mens Martin H. Wolffbrandt forlod bestyrelsen, da han har fået en plads i byrådet.

Posten som næstformand blev overtaget af hidtidigt bestyrelsesmedlem Johnny Lehmann. Faruk Kilic blev genvalgt. Som nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt Anne Hyrup Madsen, Erik Skjødt og Jeanette Oxfeldt.

Lars Bacher, der blev genvalgt som formand uden modkandidat, glæder sig til, at De Konservative skal gå forrest om at samarbejde i byrådet.

- Bestyrelsen glæder sig til, at vi kan få et godt samarbejde med de øvrige partier i byrådet. Det fortjener Allerøds borgere. Vi er klart største parti. Det giver muligheder for at vise, at vi vil samarbejde. Men vi er ikke naive, og vi står ikke med hatten i hånden, sagde han.

Ved kommunalvalget 19. november fik Konservative i Allerød 26,7 procent af stemmerne. I byrådet voksede partiet fra fire til seks mandater - og Jørgen Johansen (K) blev Allerøds nye borgmester, mens Erik Lund (K) fortsatte i byrådet som formand for Klima- og Miljøudvalget. En udvikling, der står i skarp kontrast til partiets tilstand på landsplan, og som skal udnyttes mest muligt.

Allerede den 25. maj 2014 er der valg til Europa-Parlamentet, og her vil det være vigtigt for partiet at følge op på det gode resultat ved kommunalvalget, understregede lokalformanden.

- Det er vigtigt, fordi kommunalvalget har givet ny selvtillid til partiet. Det gik slet ikke, som flere havde forudsagt. Derfor er det vigtigt at fortsætte det gode arbejde, sagde Lars Bacher.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?