15. juni 2021
Svømmeren Lotte Friis og maleren og skulptøren Lina Murel Jardorf, der begge er fra Allerød eller omegn, har netop indgået en aftale frem til OL i 2016, hvor Lotte Friis skal agere muse for Lina Murel Jardorfs kunst.
Svømmeren Lotte Friis og maleren og skulptøren Lina Murel Jardorf, der begge er fra Allerød eller omegn, har netop indgået en aftale frem til OL i 2016, hvor Lotte Friis skal agere muse for Lina Murel Jardorfs kunst.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elitesvømmer står model

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elitesvømmer står model
Opdateret 03. januar 2014 kl. 21:50
Allerød - 03. januar 2014 kl. 06:00
Af Simon Rune Knudsen

Allerød: Selvom Lotte Friis er elitesvømmer på verdensplan, har hun ikke for travlt til at få slået benene omkuld af udtryksfuld kunst. Det skete til et møde i Allerød Erhvervsnetværk, der blev holdt på kunstneren Lina Murel Jardorfs hjem »Æbleblomst Gård« lidt udenfor Kollerød. Her holdt nemlig både Lotte Friis og Lina Murel Jardorf foredrag for de mere 60 gæster i atelieret.

- Da Lotte stod og fortalte om sin svømning til foredraget, mens et af mine billeder hang i baggrunden, slog det mig. Det var Lotte, som var på billedet, siger Lina Murel Jardorf.

Hun tog derfor kontakt til elitesvømmeren og foreslog et lidt usædvanligt samarbejde. De to skulle indgå en aftale, hvor Lotte Friis fungerede som en slags muse for Lina Murel Jardorf. Og det kunne Lotte Friis ikke sige nej til.

- Jeg faldt pladask for Linas meget farverige malerier. Jeg synes hele tiden, jeg ser noget nyt i billederne, selvom jeg ikke plejer at være særlig kunstnerisk. Jeg synes, at opgaven lød rigtig spændende og meget anderledes end det at dyrke sport, så jeg sagde straks ja, siger Lotte Friis.

For Lina Murel Jardorf er det nye samarbejde anderledes på flere måder. For det første, fordi hun slet ikke plejer at arbejde i »personer«, når hun laver sin kunst.

- Jeg har aldrig før tænkt i personer i min kunst, men mere i moder jord. Men Lotte er en enorm inspiration, både i den måde hun som svømmer er en del af vand, som jeg har arbejdet meget i, men også som person, hvor hendes glæde og sprudlende sind er enormt inspirerende, siger Lina Murel Jardorf.

For Lotte Friis er det også et lidt anderledes samarbejde, end hun er vant til.

- Lina kunst kommer på min badedragt og mit træningsset, så på en måde er det en slags sponsorat, som jeg kender det, men så alligevel ikke, for det er jo noget helt nyt for mig, når det er med kunst på den her måde, siger Lotte Friis.

Indtil videre har Lina Murel Jardorf og Lotte Friis indgået en såkaldt »samarbejdsaftale« indtil OL i Rio i sommeren 2016. De første værker vil blive vist frem i Lyngeby Storcenter i løbet af uge 11, hvor blandt andet den to meter høje skulptur »Frihed«, der afbilleder Lotte Friis på toppen med armene i vejret, vil være at se.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?