24. november 2020
Ole Bjørstorp (S) blev genvalgt som borgmester den 10. december.
Ole Bjørstorp (S) blev genvalgt som borgmester den 10. december.
Foto: Vincent Byakika
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ole Bjørstorp genvalgt som borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Bjørstorp genvalgt som borgmester
Ishøj - 13. december 2013 kl. 10:34
Af Johnny Gudmand

Ishøj: Det lå i kortene, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ville konstituere sig med Ole Bjørstorp (S) som borgmester, og det er nu sket officielt på et byrådsmøde tirsdag.

Første punkt på byrådets dagsorden var at få valgt en borgmester.

Socialdemokraterne med 11 mandater og Dansk Folkeparti med tre mandater meddelte på mødet, at de konstituerede sig med Ole Bjørstorp (S) i spidsen. I den forbindelse tilføjede Enhedslisten, at man ikke ønskede at stemme.

- Enhedslisten kan ikke stemme for en borgmester, der konstituerer sig ved hjælp af Dansk Folkeparti. Da vi udmærket ved, at der ikke er noget realistisk alternativ til Ole Bjørstorp, vælger vi at undlade at stemme, sagde Ole Wedel-Brandt.

- Tak for valget. Det er altid spændende. Jeg håber, vi får et godt og spændende samarbejde i de næste fire år, sagde Ole Bjørstorp (S) efter at være blevet valgt som borgmester med 14 af 19 mandater.

Ole Bjørstorp (S) meddelte på mødet, at Seyit Özkan (S) fortsætter som 1. viceborgmester. Posten som næstformand bliver delt i to perioder på to år. Poul Jørgensen (DF) får den første periode, mens Merete Amdisen (S) får de sidste to år.

Ole Bjørstorp bliver formand i Økonomi- og Planudvalget, hvilket en borgmester skal være, mens Poul Jørgensen blev valgt som nummer to.

Børne- og Undervisningsudvalget får Jeannette Merklin (S) som formand, mens Ebbe Rosenberg (S) bliver næstformand.

Kultur- og Fritidsudvalget får Sengül Deniz (S) som formand, mens næstformand bliver Henrik Olsen (S).

Social- og Sundhedsudvalget får Merete Amdisen (S) som formand, Charlotte Jørgensen (DF) bliver næstformand.

Formand for Teknik- og Bygningsudvalget er Poul Jørgensen (DF), næstformand er Kasper Bjering (S).

Klima- og Miljøudvalget får Seyit Özkan (S) som formand og Bayram Yüksel (S) som næstformand.

Børn- og Ungeudvalget får Henrik Olsen (S) som formand og John Nielsen (DF) som næstformand.

Efter byrådet havde gennemgået dagens mange punkter, lukkede borgmesteren det åbne møde af.

- Byrådet fra 1. januar er sat. Klar til at gå i gang med nye opgaver. Jeg håber, at det vil blive muligt at få et godt samarbejde alle partier imellem, således at vi kan få udviklet kommunen fortsat. Vi har også nogle specielt store problemer, vi skal gøre noget ved, så der er rigeligt at tage fat på. Indtil videre vil jeg sige til alle, både seerne og tilhørerne, god jul og godt nytår, vi mødes jo igen 1. januar. Tak for i aften, sluttede borgmesteren.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?