18. november 2018
Den svenske instruktør Michael Johansson søgte efter det smukkeste i Danmark på Google og fandt Møn, som var perfekt, da han skulle optage videoen til Klingandes hit "Jubel".
gallery icon

Se billedserie

Den svenske instruktør Michael Johansson søgte efter det smukkeste i Danmark på Google og fandt Møn, som var perfekt, da han skulle optage videoen til Klingandes hit "Jubel".
Foto: YouTube/Michael Johansson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mønsk kulisse på fransk YouTube-hit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mønsk kulisse på fransk YouTube-hit
Vordingborg - 09. december 2013 kl. 09:04
Af Martin W. Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Møn: Rigtigt mange brugere på internetsiden YouTube og seere på den tyske udgave af MTV har de seneste måneder lyttet til og set videoen med en klassisk basgang og letgenkendelig saxofon, som en bærende del af hittet »Jubel«.

Det er den franske house-duo »Klingande«, der står bag nummeret, som er set små syv millioner gange på YouTube. Nummeret har hittet flere steder i Europa og er nu nået til Danmark, hvor opmærksomme YouTube-brugere pludselig genkendte lokale omgivelser. I videoen kan man nemlig se to piger og to drenge nyde sommeren på og omkring Møns Klint.

- Først fik jeg at vide, at vi havde en-to måneder til projektet, men det blev så lavet om til to uger. Vi ville filme i Sydfrankrig eller Kroatien, men kunne ikke nå det på grund af kort deadline, så vi gik på Google for at finde det perfekte sted i Skandinavien, fortæller svenske Michael Johansson, der ejer Pictionary Productions og er instruktør på videoen, og fortsætter.

- Vi fandt Møns Klint ved at søge efter det smukkeste sted i Danmark, og begyndte at kigge på flere og flere billeder.

Optaget på en dag

Hverken instruktør Michael Johansson eller medlemmerne af Klingande, Cédric Steinmyller og Edgar Catry, har et specielt forhold til Danmark, men svenskeren var vild med omgivelserne på Møn.

- Tre timer efter pakkede vi bilen og kørte af sted i otte timer, fordi vi ville se det med vores egne øjne. Derefter tog vi tilbage til Sverige og optog første del i Malmø og så tilbage til Danmark, hvor vi skød to-tre dage på Møns Klint, fortæller instruktøren og afslører samtidig.

- Hvis jeg skal være ærlig, så er 90 procent af videoen optaget på en dag, hvor vi startede kl. 5 om morgenen, fordi vi skulle bruge solopgangen som solnedgang, og så optog vi ellers til kl. 21 om aftenen.

Fra historie til stemning

Svenske Michael Johansson blev hyret til at lave videoen af Romain Cloiseau, der er general manager hos bookingbureauet Unity Group, som har Klingande i sin stald.

- Når jeg får sådan en opgave, så lytter jeg til nummeret igen og igen, indtil jeg får en følelse af musikken og kunstneren bag, forklarer instruktøren og uddyber.

- Klingandes profil og billeder har en sommer- og feststemning, så det var den, vi gik efter. I begyndelsen var der en historie i videoen, men vi skulle korte den ned, fordi det var en anden version af »Jubel«, der skulle bruges. Så vi gik fra historie til at indfange nummerets stemning.

Videoen er uploadet på YouTube-profilen »Kontor.TV« i slutningen af september, og siden da har der i skrivende stund været 6.832.285 visninger, men det antal stiger fortsat.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk