25. maj 2019
Leder af Narkonon Europa Jørgen Jørgensen foran organisationens kommende kursuscenter.
Leder af Narkonon Europa Jørgen Jørgensen foran organisationens kommende kursuscenter.
Foto: Mette Brochorst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Scientologi-ideer indtager Arresøhøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Scientologi-ideer indtager Arresøhøj
Opdateret 29. november 2013 kl. 13:55
Gribskov - 28. november 2013 kl. 09:59
Af Mette Maj Brochorst
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det tidligere behandlingssted Arresøhøj nær Helsinge har fået nye ejere. Foreningen Narconon Europa, der står for misbrugsbehandling på baggrund af Scientologis L. Ron Hubbards ideer, har købt den tidligere døgnbehandling af Kongens Ø.

Narconon vil drive kursusvirksomhed for sine europæiske ansatte fra 2014, fortæller daglig leder af Narconon Europa Jørgen Jørgensen.

Narconon er ikke aktive i Danmark for tiden. Det behandlingssted foreningen drev for misbrugere ved Mørkøv i Holbæk kommune blev lukket sidste år, da Holbæk kommune fandt bygningen uegnet til behandling. Jørgen Jørgensen forklarer, at det skyldes en massiv vandskade. Men at man vil i gang igen, når det er ordnet.

Organisationen er også blevet kritiseret for sine behandlingsmetoder, og ingen kommuner henviser til stedet, fortæller professor fra Århus Universitets Center for Rusmiddelforskning Mads Uffe Pedersen.

- De har deres helt egne metoder, der ikke er evidensbaserede. Derfor ved man ikke, om det er godt eller skadeligt, siger forskeren.

Jørgen Jørgensen fastslår, at der ikke er nogen organisatorisk sammenhæng mellem Scientologi-kirken og Narconon, men at der er en klar forbindelse og forståelse mellem dem og scientologer, der også bidrager til Narconon.

- Men fordi man støtter en organisation med penge, så er man ikke den organisation, siger Jørgen Jørgensen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede