25. oktober 2021
Den kommende borgmester Mogens Haugaard (V) tog sig mandag tid til en snak med en borger på Nytorv i Store Heddinge. I rådssalen kan han tilsyneladende vente en skarpere retorik fra oppositionen.
Den kommende borgmester Mogens Haugaard (V) tog sig mandag tid til en snak med en borger på Nytorv i Store Heddinge. I rådssalen kan han tilsyneladende vente en skarpere retorik fra oppositionen.
Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tonen skærpes i rådssalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tonen skærpes i rådssalen
Stevns - 26. november 2013 kl. 14:00
Af Henrik Fisker

Stevns: Det nye politiske flertal efter valget kan tilsyneladende godt belave sig på, at oppositionen vil bruge rådssalen til at markere sig i den kommende valgperiode. Det fik tilhørerne en forsmag på mandag, da den afgående kommunalbestyrelse mødtes for at tage stilling til den udvalgsstruktur, som partierne bag konstitueringsaftalen er blevet enige om.

I indstillingen er der ét udvalg mindre end i den forgangne valgperiode. Demokrati- og Udviklingsudvalget (DUU) lukkes ned ved årets udgang, og hermed er der fire stående udvalg tilbage. Det glædede afgående borgmester Poul Arne Nielsen (V), som konstaterede, at dermed er budgettet for 2014 overholdt. Her opereres der netop med en besparelse på formandshonoraret svarende til ét udvalg.

Ingen i salen begræd DUU's snarlige død, men til gengæld kom der hele fire ændringsforslag og bemærkninger til styrelsesvedtægten, som enten skal indarbejdes eller stemmes om ved andenbehandlingen næste mandag 2. december.

Jørgen Gregersen (Stevnslisten) lagde for med at spørge, hvorfor spildevand, vandforsyning og vandløb dog skal ligge i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget (NFK) og ikke i Plan- og Teknikudvalget (PTU), hvor det - ifølge ham - rettelig hører hjemme.

- Hvorfor skal rensning af spildevand og regulering af vandløb placeres sammen med fritidsloven og tildeling af kulturstøtte? Det er jo to forskellige forvaltninger, der skal betjene udvalget på den måde, sagde han.

Mogens Hansen (S) stillede et andet ændringsforslag, idet han var utilfreds med, at beskæftigelsen ikke får sit eget udvalg:

- Det undrer mig, at arbejdsmarkedet ikke er prioriteret højere. Ungdomsarbejdsløsheden er stigende, og derfor er det vigtigt, at vi opretter et selvstændigt udvalg for erhverv, beskæftigelse og arbejdsmarked. Det er for vigtigt et sagsområde til at ende som venstrehåndsarbejde i Økonomiudvalget, sagde han.

Dette synspunkt fik han straks tilslutning fra Birgit Smedegård (SF), men borgmesteren var imod:

- Vi noterer os, at vi - der har arbejdet med beskæftigelsen de seneste fire år i Økonomiudvalget - har gjort det med venstre hånd, bemærkede han spidst.

Læs mere fra kommunalbestyrelsesmødet i DAGBLADET Køge tirsdag

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk