24. november 2020
Frederik A. Hansen (V) må ufrivilligt sige farvel til byrådet i Høje-Taastrup Kommune.
gallery icon

Se billedserie

Frederik A. Hansen (V) må ufrivilligt sige farvel til byrådet i Høje-Taastrup Kommune.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere byrødder må sige farvel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere byrødder må sige farvel
Opdateret 21. november 2013 kl. 13:05
Taastrup - 21. november 2013 kl. 13:03
Af Stina Felby Egerup

Høje-Taastrup: Otte byrådsmedlemmer siger fra næste år farvel til byrådet i Høje-Taastrup Kommune, skriver DAGBLADET Roskilde.

Tre af dem vælger at gøre det frivillige, idet både Mette Sønderggard Pedersen og Kemal Bektas fra Socialdemokraterne samt Daniel Donoso fra SF har valgt ikke at genopstille.

Men for fem byrådsmedlemmer er valget ikke frivilligt, idet Frederik A. Hansen (V), Annette Johansen (S), Marjan Ganjjou (K), Steffen Mølgaard Hansen (K) og Michael Blem Clausen (R) ikke opnåede nok stemmer til at beholde en plads i byrådet.

Og vælgernes dom kan være en hård pille at sluge.

- Det er fandens ærgerligt, og jeg er dybt skuffet. Jeg havde håbet og troet, at mit hårde arbejde de sidste fire år ville give mig flere personlige stemmer, men sådan skulle det ikke være, siger Frederik A. Hansen, som fik 109 personlige stemmer.

Også hos den konservative Marjan Ganjjou er der ærgrelse over torsdagens resultat, hvor hun med kun én stemme missede en plads i byrådet, skriver DAGBLADET Roskilde.

Hun fik 92 personlige stemmer, mens Jeanette Ingemann fra Fløng fik 93 og derved sikrede sig det 9. mandat for De Konservative.

- Jeg er rigtig ked af at skulle sige farvel til byrådet. Jeg har været med til at sætte en masse processer og forslag i gang, og nu er jeg bare hægtet af og får ikke lov til fuldføre det, siger hun og forklarer blandt andet sit lave stemmetal med Michael Zieglers popularitet.

- Jeg er meget stolt af Ziegler, men hans store popularitet gør det også svært for os andre kandidater at få personlige stemmer, siger hun.

Samme melding lyder fra Steffen Mølgaard Hansen, som fik 85 personlige stemmer.

- Jeg ville rigtig gerne have fortsat det arbejde, vi har sat i værk på særligt uddannelsesområdet, hvor jeg mener, jeg har gjort en værdig indsats. Men i valgkampen har jeg forsøgt at fokusere på politiske områder i stedet for et lokalområde, og det har måske også kostet mig nogle stemmer, siger han.

Radikale Venstres Michael Blem Clausen var også meget overrasket og skuffet over tirsdagens valgresultat, som han beskriver som et stort chok.

- Det havde jeg ikke set komme og er selvfølgelig meget trist og skuffet, sagde han efter valget.

Radikale Venstre fik faktisk få flere stemmer end SF, som kom i byrådet med et mandat, men på grund af valgforbundene med henholdsvis Socialdemokraterne og Enhedslisten faldt mandaterne forskelligt ud.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?