25. oktober 2021
Valgmødet på Marie Kruses Skole blev en lystig affære med stor spørgelyst.
Valgmødet på Marie Kruses Skole blev en lystig affære med stor spørgelyst.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vælgermøde om bavianer og badeanstalter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vælgermøde om bavianer og badeanstalter
Furesø - 15. november 2013 kl. 06:00
Af Jimmy Rømer

Furesø: Det gik lystigt til, da Marie Kruses Skole og Gymnasium inviterede håbefulde byrådskandidater til valgmøde med de gymnasieelever, der er førstegangsvælgere til kommunalvalget på tirsdag den 19. november.

Rektor Carsten Gade bød velkommen til panelet og den fyldte festsal, og hver af politikerne fik fem minutters taletid, inden der var spørgsmål fra salen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Kandidaterne var Peter Klok, Dansk Folkeparti, Ole Bondo Christensen, Socialdemokraterne, Tine Hessner, Radikale Venstre, Gustav Juul, Venstre, Øjvind Vilsholm, Enhedslisten, Berit Torm, Det konservative Folkeparti, Preben Westerfalck, SF og Daniel Hjortholt, Liberal Alliance.

Gustav Juul lagde for med at fortælle, at det løb ham koldt ned af ryggen, når det socialdemokratiske byrådsmedlem Lone Christensen har erklæret sig indædt modstander af en McDonalds restaurant i Furesø. Venstrekandidaten understregede, at forskellen mellem de borgerlige og »de røde« er, at Venstre ikke er formynderisk og tværtimod vil lade folk selv bestemme.

Tine Hessner indledte med at bemærke, at hun sad mellem to bavianer i panelet (Gustav Juul og Ole Bondo Christensen, red.), og at hun ville arbejde for en robust økonomi og mangfoldige lokalsamfund, ligesom Radikale Venstre ville være frontløber for grøn vækst.

Ole Bondo Christensen indledte med at adressere salen med ordene »kære smukke unge mennesker«, og han kritiserede Venstre for kun at have visioner om en McDonalds, ligesom borgmesteren nævnte både Barack Obama og Madonna i sit indlæg. Sidstnævnte er faktisk socialdemokrat, mente Bondo. Ellers remsede han en række af ting op, som han ville arbejde for, nemlig en styrkelse af folkeskolen, en medieskole på flyvestationen og ungeboliger.

Peter Klok advarede salen mod at tro, at Dansk Folkeparti er ekstreme. Han fortalte, at han havde en ven i USA, som han havde hjulpet engang - og han var af »en anden race«. Endvidere ville Peter Klok gerne arbejde for, at der blev bygget badeanstalter for de ældre, så de kunne komme oftere i bad på samlebånd.

Øjvind Vilsholm mente, at byrådet trænger stærkt til Enhedslisten, selv om det går godt, og Ole Bondo Christensen har gjort det rimeligt. Han var fortaler for, at 16-årige får stemmeret, men modstander af at sænke dækningsafgiften. Vilsholm anbefalede Ole Bondo som borgmester men var af den opfattelse, at Enhedslisten vil kunne trække politikken i en bedre retning.

Berit Torm brugte en stor del af sin taletid på folkeskolereformen, og hun understregede vigtigheden af flere varme hænder til både børn, unge og ældre. Berit Torm sagde også, at man skulle gøre sig klart, at hvis man stemmer på Radikale Venstre, så vil det parti pege på en socialdemokratisk borgmester.

Preben Westerfalck startede med at oplyse, at han var 52 år og havde 13 børn - med den samme kone. Han havde derfor naturligt haft en stor berøringsflade med kommunens institutioner, og han opfordrede salen til at få en masse børn, og med henvisning til sit mavepartis størrelse, så han gerne en McDonalds i byen.

Daniel Hjortholt fortalte, at han som tilflytter havde lagt mærke til alle de ting, der ikke fungerer i kommunen. Han krævede fornyelse og vækst og pegede på, at der var 100 tomme erhvervslejemål i kommunen. Han afviste, at kommunen kan spare sig til vækst, men bakkede op om, at dækningsafgiften skal væk. Endelig kritiserede han, at Furesø Kommune ikke i større omfang bruger lokale leverandører.

Og så var der spørgsmål fra salen: De drejede sig blandt andet om ungefester, institutionsstørrelser, om hvad Ole Bondo konkret havde opnået på fire år, om indvandring, erhvervspolitik, morgentrafikken, mangel på billige ungeboliger og supercykelstier. Spørgelysten var stor, og det virkede bestemt, som om eleverne har mere end dygtige lærere i blandt andet samfundsfag.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?