

Se billedserie
Asnæs: Udenfor Kulturhus Aksen, i den boblende, pulserende kulturnat fredag aften, blev vampyrer, zombier og forbipasserende gæster lyst op af fakler og blus, der kastede mystiske skygger.
Indenfor i Aksen var der også fokus på ild - ildsjæle i Odsherred. Kultur- og folkeoplysningsudvalget påskønnede deres arbejde og uddelte årets kulturpris og fritidspris, skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag den 2. november.
Odsherred Kommunes Fritidspris 2013 på 10.000 kr. går til Lissi Nielsen, der i 25 år har været formand for Odsherred Golfklubs begynderudvalg og har hjulpet hundredevis af ny-golfere ind i sporten.
Odsherred Kommunes Kulturpris 2013 på 15.000 kr. går til Odsherred Unge Teater, i daglig tale OUT, en forening grundlagt af kreative og initiativrige forældre, der på kun et par år har skabt et imponerende teatertilbud til børn og unge.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her