11. maj 2021
Billede
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 129 er i kamp om byrådets varme stole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

129 er i kamp om byrådets varme stole
Opdateret 30. oktober 2013 kl. 10:57
Helsingør - 30. oktober 2013 kl. 10:46
Af Nathalie Cederlund Søndergaard

16 lister og129 personer vil være med til at udforme Helsingørs fremtid. De kæmper alle om de 25 pladser i Helsingør Byråd, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det bliver en lang liste, man skal have med sig ind i stemmeboksen den 19. november. Der vil nemlig fremgå hele 16 bogstaver på stemmesedlen - og i alt 129 navne.

De 16 lister er det højeste antal opstillede lister i mange år - og hele fire lister mere end sidste år.

Nye bogstaver på stemmesedlen i år er D for Demokraterne, G for de Grønne Socialliberale, H for Helsingør Borgerliste, T for Tryghedslisten og Y for Forenede Demokrater. Den eneste liste fra forrige valg, hvis navn man ikke kan sætte kryds ved, er Kultiveret Minoritets Bevægelse, der ikke blev valgt ind ved forrige valg.

Sekretariatschef i Helsingør Byråd, Vivi Moseholm, oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at alle lister, der søgte at komme på stemmesedlen, i år er blevet godkendt.

Og sekretariatschefen mindes ikke, hvornår der sidst har været så mange forskellige lister til et kommunalvalg i Helsingør.

Går man op til 12 år tilbage til valgene i 2001, 2005 og 2009, var henholdsvis 11, ti og 12 lister. Og ved valget i 2009 var der fire lokallister, der stillede op.

To store og et lille valgforbund

Enkelte partier har i år valgt ikke at deltage i valgforbund, hvor man udveksler de stemmer, der bliver tilovers efter valget. Bliver de ikke valgt, går deres stemmer derfor til spille.

Ni partier har fundet sammen i tre valgforbund, som man kan beskrive som et rødt, et borgerligt og et lokalliste valgforbund.

Det røde består af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Tryghedslisten, bestående af Fuat Yalan, som ellers blev ekskluderet fra Socialdemokratiet i august måned.

Det borgerlige forbund består af Liberal Alliance, Venstre og De Konservative - det på trods af, at de to partier ikke kan blive enige om, hvem de skal pege på som borgmester, hvis det skulle blive aktuelt.

Det sidste valgforbund består af Lokaldemokraterne og De Grønne Socialliberale. Hvor De Grønne Socialliberale er nye på listen, har Lokaldemokraterne i form af Jan Ryberg allerede en periode på bagen.

De syv lister, der ikke har fundet samme i valgforbund er De Radikale, Demokraterne, Helsingør Borgerliste, Lisehansen, Kronborglisten, Dansk Folkeparti og Forenede Demokrater.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?