25. oktober 2021
Fra venstre: Henrik Kjær, Jan Jacobsen og Ebba Lawaetz, der alle stiller op til kommunalvalget.
Fra venstre: Henrik Kjær, Jan Jacobsen og Ebba Lawaetz, der alle stiller op til kommunalvalget.
Foto: Ulla Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EL drømmer om mobilt sundhedscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EL drømmer om mobilt sundhedscenter
Opdateret 04. december 2013 kl. 15:14
Ringsted kommunalvalg - 13. oktober 2013 kl. 10:47
Af Ulla Jensen

Ringsted: Enhedslisten har glædet sig til den valgkamp, der netop er skudt i gang. Aldrig har de været mere velforberedte. De har omhyggeligt arbejdet på at lave et valgprogram møntet på Ringsted.

Og for første gang går de nu til valg med SF-afhopperen Jan Jacobsen.

Han præsenterer partiets skriftlige oplæg. Ebba Lawaetz og Henrik Kjær, der begge er kandidater til byrådet, supplerer med de tanker og overvejelser, partiet har om fremtiden i kommunen.

Overskriften er »Sammen mod Ulighed«. Som første punkt står sundheden, som partiet er meget optaget af. I disse år omlægges den kommunale indsats i højere og højere grad til at være forebyggende. Det udmønter sig forskelligt fra kommune til kommune.

Ringsted er lidt bagefter flere af nabokommunerne, men planen er, at det nuværende sundhedscenter på Knud Lavard Centret skal udbygges, så der bliver plads til flere funktioner.

Enhedslisten barsler med en helt anden ide:

- I stedet for at bruge penge på mursten, vil vi meget hellere have et sundhedscenter, der kan gøre mere gavn og nå ud til borgerne. Vi går ind for et mobilt og matrikelløst sundhedscenter, fortæller Jan Jacobsen.

Ringsteds nuværende sundhedscenter henvender sig mest til ældre, selv om ideen er at forebygge sygdom - også hos raske yngre medborgere.

Især mennesker med psykiske lidelser vil få gavn af et mobilt sundhedscenter. Det er borgere, der ofte har svært ved at møde op på egen hånd, påpeger de EL-kandidater og tilføjer:

- På sigt er forebyggelse jo en besparelse.

Det leder over til tanker om dårlige boligforhold og arbejdsløshed, som ifølge EL også har indflydelse på borgernes helbred. Ringe indtægter fører til dårlige madvaner, ringe boliger kan afstedkomme sygdomme.

- Som klimakommune burde Ringsted Kommune sætte turbo på bygningen af sunde og bæredygtige boliger. Det ville både menneskeligt og økonomisk være en gevinst, foreslår de.

Klima- og miljø er en anden mærkesag for Enhedslisten. Partiet arbejder for, at klima og miljø kommer meget højere op på dagsorden i lokalpolitik.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk