6. marts 2021
I løbet af sommeren var der godt gang i de forskellige lystbådehavne i Vordingborg Kommune. Vordingborg Nordhavn har normalt plads til 300 faste både, men når der så kommer 150 gæster til, må der ligge op til fire både uden på hinanden.
I løbet af sommeren var der godt gang i de forskellige lystbådehavne i Vordingborg Kommune. Vordingborg Nordhavn har normalt plads til 300 faste både, men når der så kommer 150 gæster til, må der ligge op til fire både uden på hinanden.
Foto: Poul Poulsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe fremgang for lystbådehavnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpe fremgang for lystbådehavnene
Opdateret 30. september 2013 kl. 11:45
Vordingborg - 30. september 2013 kl. 11:35
Af Johnny Gudmand

Når solen står højt på himlen, og vejret er godt, drager folk af sted i deres lystbåde. Sommeren i år har budt på særdeles godt vejr, og det har lystbådehavnene i Vordingborg Kommune nydt rigtig godt af.

- Vi plejer at ligge på omkring 17.000 lystbåde. I år har der været 23.000 både, fortæller Claus Christensen, der er havnechef i Vordingborg Kommune.

Han giver følgende forklaring på den store fremgang.

- Vi har for det første haft otte uger med rigtig godt vejr. Og så tror vi også på, at vi er gode til at promovere vores lystbådehavne.

Betalingsmodellen i Vordingborg Kommune får også en del af æren.

- Hos os betaler man et engangsbeløb per døgn. Så har man både adgang til badefaciliteter, el, vand og internet. Prisen afhænger af bådens størrelse. Vi får god feedback på den model fra mange sejlere, fortæller Claus Christensen, der glæder sig over udviklingen.

Plads til nye tiltag

Med flere besøgende har kommunen mulighed for både at vedligeholde og udvikle.

- Vi prøver hele tiden at gøre alt, hvad vi kan for at forbedre havnene. Vi kigger løbende på broerne, vandsystemet og toiletterne. Vi har hele tiden fokus på, at de sanitære ting er på plads, siger Claus Christensen.

Blandt andet vil der være tiltag til gavn for børnefamilier.

- Vi vil gerne sætte solsejl eller udvidet beplantning op på alle legepladser. På den måde sidder børnene ikke direkte i uv-stråler. Det er en af de ting, vi går i gang med næste år, siger han.

Klintholm på Møn er med lidt over 9.000 besøg helt klart den havn, der trækker flest lystbåde, og det er naturligt nok.

- Klintholm er så besøgt, fordi havnen ligger på transitruten mellem de nordtyske og polske havne og Sverige. Derfor er havnen et naturligt stop, siger havnechefen, der mener, at det store antal af lystbåde i kommunen er en guldgrube for det lokale forretningsliv. n

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk