11. maj 2021
Allan Noerregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdemokrat går til venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokrat går til venstre
Opdateret 04. december 2013 kl. 14:46
Hillerød KV17 - 24. september 2013 kl. 06:00
Af Janne Mulvad

Hillerød: Hugo Holm Hansen, som indtil for få måneder siden var formand for bestyrelsen på Hillerød Vest Skolen, har forladt socialdemokraterne og er blevet til venstremand.

I 2009 stillede han op til kommunalvalget for socialdemokraterne, hvor han fik 80 personlige stemmer. Det var ikke nok til en plads i byrådet, men nu forsøger han igen, denne gang som kandidat for Venstre.

Det er et års tid siden, han forlod socialdemokratiet, og årsagen er primært en skuffelse over partiets udvikling.

- Jeg synes, politik har noget at gøre med at have nogle langsigtede visioner, og nogle konkrete dagsaktuelle mål, man gerne vil indfri. Men den nye regering med Helle Thorning har vist, at visionen ikke er der mere. Og hvad angår de kortsigtede mål, så er det en lang strøm af løftebrud, siger den tidligere socialdemokrat, som har været et par år om at træffe beslutningen om at forlade sit parti gennem 20 år.

- Man skal ikke bare rende af pladsen, fordi man er utilfreds. Det har været en lang proces, hvor jeg har talt med mine venner og min hustru, og overvejet det flere gange. Så det er ikke noget, jeg lige har fundet på, siger han.

Hugo Holm Hansen bor i Tulstrup med sin familie, og har to sønner på folkeskolerne i Hillerød - en dreng i 6. klasse på Alsønderup Skole og en dreng i 8. klasse på Byskolen. Lokalt er han kendt som skolebestyrelsesformand for Alsønderup Skole, som i dag er lagt sammen med Ålholmskolen til Hillerød Vest Skolen. I sommers forlod han dog skolebestyrelsen efter otte år.

- Vi er ikke enige om, hvordan skolen skal se ud i fremtiden. Og da mine børn ikke skal gå der så mange år mere, synes jeg, det ville være nyttigt at lade nogen komme til, som deler den langsigtede vision for skolen, siger han.

Nu håber Hugo Holm Hansen på at kunne påvirke Hillerøds skoler gennem byrådet som en af venstres byrødder.

- Det er Venstres udgangspunkt, at man ikke af ideologiske årsager skal sige nej til det private erhvervsliv. Vi vil i fremtiden se nogle nye kombinationer med offentligt-privat samarbejde. Både på skoleområdet, i daginstitutionerne og på ældreområdet. Og jeg tror, at Venstre har langt mere lyst og langt mere mod end socialdemokraterne til at tage hul på det. Så det vil være fornuftigt, at det er Venstre, der angiver takten i det her, så Hillerød Kommune ikke kommer bagud, siger han.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?