18. juli 2019
Har du fået ansat en spindoktor i kommunalt regi?, spørger Per Tærsbøl borgmester Johannes Hecht-Nielsen.
Har du fået ansat en spindoktor i kommunalt regi?, spørger Per Tærsbøl borgmester Johannes Hecht-Nielsen.
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kære Johannes Hecht

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kære Johannes Hecht
Debat Helsingør - 10. august 2013 kl. 11:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Per Tærsbøl, byrådsmedlem (K)

Debat

Helsingør: Lige hjemkommet fra en herlig ferie rundt i Danmark sætter jeg mig til rette med Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis for hele tre uger foran mig og prøver at se, hvad der er sket af herlige ting i Helsingør, mens jeg har været væk.

arrow Læs også: Åbent brev til borgmesteren

Ligesom dig og andre glæder jeg mig over alle de mennesker, som har været og besøge vores herlige kommune og deltaget i alle de forskellige arrangementer, som dygtige medborgere, foreninger og kommunalt ansatte har stablet på benene. Derefter går jeg i gang med læserbrevene.

Jeg må starte med at komplimetere dig med alle dine læserbreve, som du jo selvfølgelig selv har skrevet, for vi har vel ikke fået ansat en spindoktor i kommunalt regi? En ting, som går igen i alle dine læserbreve, er forherligelse af dig og dit parti. Meget af det er sikkert rigtigt, men der er en ting, som du skal huske på: Stort set alt er lavet med brede flertal i Helsingør Kommune. Det er nu engang den måde, vort herlige og uberegnelige demokrati fungerer på. En ting, som jeg ikke havde ventet af dig, var, at der var direkte usandheder i dine breve. Jeg tænker her på dine bemærkninger om Helsingør Hospital og Kulturværftet.

Hvor var du henne, da vi skulle redde hospitalet? Prøvede du at påvirke dit parti i regionen? Og det værste er nok din glæde over Kulturværftet, som jeg fuldstændig deler. Havde den dog bare været til stede, da Socialdemokratiet og De Konservative stemte projektet igennem i byrådet.

Jeg er helt sikker på, at både Jørgen Hansen og undertegnede havde været glade, hvis du og dit parti havde stået last og brast med os, da alle stort set var imod projektet og ved enhver lejlighed gav deres mening til kende på en sommetider lidt voldsom måde.

arrow Eks-borgmester advarer mod spin-kommune
11. august 2013 kl. 10:07 Opdateret: kl. 13:18
arrow Kaos i byrådet: Gyservalg truer til november
07. august 2013 kl. 09:47 Opdateret: kl. 12:36