17. oktober 2018
Forestillingen opføres også 9. og 10. august, og der er få billetter tilbage.
gallery icon

Se billedserie

Forestillingen opføres også 9. og 10. august, og der er få billetter tilbage.
Foto: Opera Hedeland.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betagende Butterfly

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betagende Butterfly

*****

Opera. Stærkt anbefalelsesværdig Elsebeth Dreisig i Hedeland.

Opdateret 17. oktober 2014 kl. 12:08
Taastrup - 06. august 2013 kl. 09:38
Af Bjarne Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hedeland: Vejret har vist aldrig været bedre ved en premiere i Opera Hedeland end tilfældet var fredag aften. Temperaturen pænt over 20 grader og en let brise var en perfekt ramme om Puccinis mesterværk 'Madame Butterfly'.

'Madame Butterfly' er historien om en 15-årig japansk geisha, som bliver 'købt' til et hurtigt ægteskab af en amerikansk flådeofficer. Det vides, at Puccini så det skuespil af David Belasco, der kom til at danne forlæg for operaen i New York, uden at forstå et ord dialogen. Men han var straks klar over de muligheder stoffet gav ham.

Han komponerede en subtil musik, der virtuost udnytter det senromantiske operaorkesters muligheder tilført japanske klange. Dem havde han skaffet sig indsigt i via grammofonplader. Puccinis klangunivers bygger på hans talent for at udnytte orkestrets strygere. Blæsere og slagtøj sættes ind, når de kan tilføje særlige farver.

Vrøvl med lyden

Desværre ydede Hedelands lydanlæg ikke Puccinis partitur retfærdighed. Især i første akt mindede lydbilledet alt for meget om en gammel dårligt indstillet radio med sus. Det var synd for den glimrende russiske dirigent Alexander Polianichko og Collegium Musicum, hvis indsats givet har lydt bedre inde under orkesterhalvtaget end oppe på skråningerne.

Men det er også det eneste minus ved en ellers storartet operaaften. Den svenske instruktør Tobias Theorell og hans team udnytter Hedelands specielle muligheder virtuost. Det er betagende, når Butterfly og hendes følge kommer ned af skråningen til det første møde med Pinkerton. Når protagonisterne forlader scenen, ser man dem forsvinde ud i naturen. Theorell har indført en 'gartnerske' i skikkelse af den japanske danser Tomomi Yamauchi, der koncentreret og gådefuldt river spor i det sand, der udgør scenegulvet. Spor forsvinder, nye skabes.

Det er altafgørende, at operaens titelparti er rigtigt besat, hvis den skal opnå sin fulde virkning. Den danske sopran Elsebeth Dreisig overtog få dage før premieren rollen fra en sygemeldt kollega fra Uruguay. Det er ikke noget dårligt bytte, var man klar over, når man som jeg har oplevet Dreisigs Butterfly i Malmø. Hendes lyse, næsten fragile, stemme, der har kraft nok til de store udbrud, lever helt op til de vokale udfordringer, Puccini har skabt. Og Elsebeth Dreisig illuderer perfekt som den 15-årige skønhed, der naivt og tillidsfuldt begiver sig ind i det ægteskab, som hun tror hviler på kærlighed og som skal redde hende fra et liv som geisha. I anden akt, hvor Pinkerton for længst er forduftet, og virkeligheden - intenst spillet og sunget af Andrea Pellegrini som tjenestepigen Suzuki - melder sig, synger Elsebeth Dreisig den berømte arie 'Un bel di vedremo', så det løber koldt ned ad ryggen. Hun prøver at overbevise Suzuki - og sig selv - om, at Pinkerton selvfølgelig kommer tilbage. Det har han jo lovet!

Smæld og sikker højde

Denne Pinkerton er ikke det mest taknemmelige tenorparti, Puccini har skrevet. Man er fra starten klar over, at han er et dumt svin. Den unge svenske tenor Daniel Johansson besidder en flot stemme med en sikker højde og smæld i stemmen. Og han udstråler meget troværdigt at være en amerikansk mors dreng, der overhovedet ikke er klar over konsekvenserne af sine handlinger, og først alt for sent indser, hvad det er, han har udrettet. For så at stikke halen mellem benene og forsvinde.

Det skorter ellers ikke på advarsler fra den sympatiske amerikanske konsul Sharpless, overbevisende spillet og sunget med varm barytonklang af Lars Møller. Den berømte brevscene, hvor Sharpless forsøger at læse Pinkertons brev for Butterfly er overordentlig virkningsfuld.

Instruktøren har fundet på flere spektakulære virkemidler i sin opsætning. Butterflys onkel Bonze, der udtrykker den traditionelle japanske modvilje mod den indtrængende vestlige kultur og kristendom, melder sig i bassen Jakob Zethners imposante skikkelse med et drøn øverst oppe på tilskuerskråningen med stor effekt. Frieren fyrst Yamadori ankommer i luksuslimousine, og Theorell har fundet på en opsigtsvækkende løsning på Butterflys og Suzukis spejden efter Pinkertons skib, der har krævet en lille ændring i teksten. Puccini ville helt sikkert have nydt det, der udspiller sig. Det skal opleves.

Kan stærkt anbefales

Tenoren Jan Lund er fin som den intrigante ægteskabsmægler Goro. Han er ikke den karikatur, man ofte ser rollen spillet som. Det lille kor klarer også sin opgave tilfredsstillende. Der var ikke udsolgt ved premieren, og der er så vidt vides stadig billetter at få til de to opførelser på fredag og lørdag. Det kan stærkt anbefales at tage en tur til Hedeland og opleve dronningen af Danmarks opera, som nogen har kaldt hende, Elsebeth Dreisig udfolde sig som Butterfly i en godt tænkt og udført iscenesættelse. Med eller uden picnic, men gerne med et par tæpper. Det er næsten midnat, når operaen er slut.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk