18. juli 2018
- Jeg har været på dating før, men her er folk meget mere afslappede. Også kvinderne. Det er meget positivt, siger Kim.
gallery icon

Se billedserie

- Jeg har været på dating før, men her er folk meget mere afslappede. Også kvinderne. Det er meget positivt, siger Kim.
Foto: Marianne Due
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Speeddating: Er du frisk på lidt spas i aften?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Speeddating: Er du frisk på lidt spas i aften?
Opdateret 05. august 2013 kl. 09:18
Ringsted - 03. august 2013 kl. 21:14
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nogle har kredset om speeddatingbussen de sidste par dage, andre bliver puffet derover af vennerne, og lørdag aften klokken 18 lykkes det firmaet seeqone.com at samle et hold mænd og kvinder til speeddating.

arrow Læs også: Speeddating: Her venter 10 tons kærlighed

Interessen for arrangementet fra festivalmediernes side er stor, så det er lidt af en overvindelse for deltagerne at passere gruppen af folk med store kameraer, mikrofoner og nysgerrige spørgsmål, men bagefter vil Ebbe, Kim, Mette og Boris gerne fortælle om deres oplevelse inde bag bussens bemalede ruder.

- Det er et kanongodt koncept, konstaterer Ebbe.

- Men også lidt spooky, fordi du ved ikke, hvem du kommer til at snakke med.

Ebbe har gået forbi bussen mange gange torsdag og fredag, inden han meldte sig til. Og inden lørdagens speeddatingevent er kammeraterne blevet spurgt, om han skulle forberede en peptalk eller hvad? Han valgte at åbne med spørgsmålet: Tænder du på kærlighed ved første blik?

- Det har jeg altså selv kun oplevet en eneste gang i mit liv,

Lidt efter kommer Kim ud af bussen og fortæller, at det var skideskægt.

- Jeg har været på dating før, men her er folk meget mere afslappede. Også kvinderne. Det er meget positivt, siger Kim, der er 56 år.

- Et par af dem jeg snakkede med er 40-42 år. De sagde, at de normalt ikke ville gå efter en på min alder, men de sagde: 'du lyder meget sød', fortæller Kim, inden han stryger tilbage til festivalpladsen, hvor en sms fra datingfirmaet senere vil fortælle, om der er et match.

- Det er pigerne, der vælger, så måske er chancen der, siger Kim.

Mette er en af de kvinder, der med turen i bussen »træder ud af sin komfortzone og prøver speeddating«, sådan som opfordringen lyder på bussens facade.

- Det var en meget positiv oplevelse, der slet ikke levede op til mine forventninger.

Hvad havde du forventet?

- Fulde, mænd i gummitræsko. Ildelugtende, bøvsende og horny typer, fortæller Mette ærligt.

- Men niveauet var langt over mine forventninger. Det var sjovt, og jeg kunne godt finde på at prøve det igen, siger hun.

Men først venter en festivalaften, og Mette har sat tre matchkrydser på sin seddel.

- Jeg håber, at der er en, der er frisk på lidt spas i aften, siger hun med et smil.

Så træder Boris Westh fra Ringsted ud af bussen ,og han er helt klart med på lidt spas.

- Jeg har prøvet dating på nettet for nogle år siden, men mange er så falske, så man kan lige så godt prøve den naturlige metode, siger han med et bredt smil.

- Der er selvfølgelig nogle man bedre kunne lide end andre, men måske kommer der et venskab ud af det alligevel, siger han og afslører så:

- Der var nogle, jeg godt kunne tænke mig at møde igen.

Inden han helt overrumpler journalisten:

- Hvad skal du i aften?

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk