25. oktober 2021
Danske sporvognes 150-års-jubilæum fejres på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm med en stor sporvognskavalkade. Med i kavalkaden er den toetages sporvogn nr. 22, der blev leveret år 1900.
Danske sporvognes 150-års-jubilæum fejres på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm med en stor sporvognskavalkade. Med i kavalkaden er den toetages sporvogn nr. 22, der blev leveret år 1900.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sporvognenes jubilæum fejres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sporvognenes jubilæum fejres
Opdateret 05. august 2013 kl. 09:18
Ringsted - 04. august 2013 kl. 06:58

Skjoldenæsholm: Hestetrukne og elektriske sporvogne fra syv årtier er i drift, når Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm lørdag den 31. august fejrer danske sporvognes 150-års-jubilæum med en stor sporvognskavalkade på det midtsjællandske museum. Kavalkaden omfatter en hestesporvogn og 11 elektriske vogntog.

Danmarks første sporvogne begyndte kørslen i 1863. Det er efterhånden 41 år siden, den sidste sporvognslinje, den københavnske linje 5, blev omstillet til busdrift.

I jubilæumsåret er moderne sporvogne på vej i de tre største danske byer. Aarhus forventer, at byens og oplandets letbane begynder kørslen i 2017. Letbane-planerne i hovedstadsområdet og i Odense opererer med, at man kan stige på en moderne sporvogn omkring år 2020.

Såvel sporvejshistorien som sporvognenes fremtid er grundigt belyst i Sporvejsmuseets udstilling.

HT Orkestret

På dagen for den store sporvognskavalkade besøges Sporvejsmuseet af HT Orkestret, som selv nærmer sig et flot jubilæum, nemlig 100 år. Det gamle sporvejsorkester giver koncert i dagens anledning.

Kavalkaden begynder klokken 11, og efterfølgende vil der være tæt trafik af de mange fremviste sporvogne samt en række museumsbusser.

Samme dag besøges Sporvejsmuseet traditionen tro af amatørastronomer fra Københavns Astronomiske Forening, som inviterer til sight-seeing i Universet i de medbragte computerstyrede stjernekikkerter. Af samme grund holder museet denne dag ekstraordinært længe åbent, fra klokken 10 til 22.

Sporvejsmuseet, som ligger ved Jystrup, er åbent lørdage og søndage 10-17, lørdag 31. august dog til klokken 22. Indtil den 18. august er museet desuden åbent hverdage klokken 10-17, dog er der lukket om mandagen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk