27. september 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En uge som professionel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En uge som professionel
Halsnæs - 02. juli 2013 kl. 16:52
Af Niels Jørgen Larsen, Frederiksværk: -Kim, Kim...ind på midten!

- Vi er i overtal, Oliver, rolig! Godt lavet Andreas! Der skal vi være, Marco!

Drengene kalder på bolden, når træneren har den. Og træneren dirigerer og opmuntrer. Træneren på Frederiksværk Pro Soccer School, der åbnede mandag og kører til og med fredag, er et kendt navn i dansk fodbold, selv om drengene på 13 år og yngre ikke rigtig husker at have set Kim Daugaard, der nåede 466 førsteholdskampe for Brøndby, spille.

- Da jeg kom hjem i går søgte jeg ham på YouTube og fandt nogle klip fra Brøndby, og vi har også hørt nogle historier, bl.a. da de spillede mod Liverpool, siger 13-årige Marco Preus fra Frederiksværk.

Det er første gang Marco er på fodboldskole, så han kan ikke sammenligne den anderledes Pro Soccer School med de skoler som DBU og DGI afvikler. Men selv om det er dyrere at være med på denne skole og nogle af kammeraterne fra årgang 00-holdet i Frederiksværk derfor ikke er med, så har han ikke fortrudt sin tilmelding.

- Jeg har kun været her halvanden dag, men det er alle pengene værd og jeg er helt sikkert med næste år også. Det er sjovt at have Kim som træner, han er flink og supernem at snakke med. Vi har det sjovt, og der er ikke nogen hård tone, siger Marco.

Kim Daugaard er ikke uvant med Frederiksværk, da han til daglig står for førsteholdet i Serie 1 sammen med David Rasmussen, og han har det fint med at træne drengene.

- Det er rigtig interessant, det er en super god gruppe jeg har. De er meget fokuserede, har lige nået en alder hvor de rigtig gerne vil, og det kan man mærke på dem. Det lyser ud af dem, når man kommer om morgenen, at de gerne vil lære noget, og det er også derfor jeg sagde ja til det. De giver så meget igen i den alder, og de gør de ting der bliver sagt og kører på også selv om de er lidt trætte, fortæller Kim Daugaard i frokostpausen på terrassen i klubhuset med udsigt til opvisningsbane, hvor drengene på fodboldskolen får lov at spille på sidstedagen fredag, hvor der lægges op til Champions League-stemning.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Stemmer du til kommunalvalget i år?