

Se billedserie
Skælskør: Et helt fantastisk og enestående fund.
Det siger Peter Vang Petersen, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, om det fund som den 43-årige fritidsarkæolog Hans Henrik Hansen, Skælskør, og hans 23-årige nevø Christian Albertsen, Korsør, gjorde i sidste uge på en mark nord for Skælskør.
De to fandt ved hjælp af deres metaldetektorer fire flotte armringe af guld. Der er tale om såkaldte eds-ringe, der stammer fra yngre bronzealder omkring 800 før Kristus.
Og historien om, hvordan de to flittige fritidsamatørarkæologer fandt guldringene lyder næsten for god til at være sand, fortæller Kirsten Christensen, som er museumsinspektør på Museum Vestsjælland, hvor ringene blev indleveret.
- Finderne fandt først to ringe, som de afleverede til museet. Hvorefter de sagde til mig, at »Nu tager vi ud og finder nogle flere«. Og så fandt de simpelthen to ringe til, siger Kirsten Christensen, der tilføjer:
- To ringe på én gang er meget usædvanligt, men ingen havde forestillet sig fire, siger Kirsten Christensen.
Alle fire ringe er fundet inden for få meter af hinanden - og endda på den mark, hvor der tidligere er fundet seks store edsringe, som dog er dukket op ad flere omgange igennem en periode på over 30 år.
- Netop derfor er det nye fund helt enestående, fortæller Peter Vang Petersen, der er danefæ-ekspert på Nationalmuseet.
- Det er første gang nogensinde, at vi finder fire edsringe på én gang. Og ti på samme mark - dét er helt vildt. Det er simpelthen et helt fantastisk fund, siger Peter Vang Petersen og tilføjer, at der kun er fundet omkring 50 edsringe i hele Danmark.
Læs mere i Sjællandske torsdag.
n
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her