27. september 2021
- Den fejler ikke noget, siger Niels Worm, der her undersøger en sælunge, der har holdt til på stranden i Rågeleje siden søndag.
gallery icon

Se billedserie

- Den fejler ikke noget, siger Niels Worm, der her undersøger en sælunge, der har holdt til på stranden i Rågeleje siden søndag.
Foto: Karl Erik Frederiksen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad sælungerne ligge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad sælungerne ligge
Opdateret 26. juni 2013 kl. 06:35
Gribskov - 26. juni 2013 kl. 04:00
Af Karl Erik Frederiksen

Rågeleje: - Der er overhovedet ingen grund til bekymring. Hold jer på afstand, og nyd synet, siger vildtkonsulent Niels Worm, Naturstyrelsen Nordsjælland, der siden søndag jævnligt har været på stranden i Rågeleje for at se til en lille cirka 14 dage gammel sælunge, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ind til tirsdag eftermiddag havde sælungen i Rågeleje givet anledning til cirka 30 henvendelser til Naturstyrelsen fra bekymrede strandgæster.

- Selv om sælunger ser både bedårende og lidende ud, når de kikker på en med deres store øjne, skal man ikke tro, at der er noget galt. At de ligger på stranden er jo kun et tegn på at vi i Kattegat og Øresund igen har fået en meget stor bestand af sæler. Ungernes mødre udfører et stort arbejde for at give dem mad. Man skal tænke på, at fedtprocenten i sælernes mælk er på 38 - i piskefløde er den kun på 35. For at producere så fedtholdig mælk, skal de spise rigtig mange fisk. Det kan de ikke komme til, når de har ungerne på slæb, derfor lægger de dem ind på stranden, mens de fanger fisk. Hvis man holder sig væk, kommer mødrene ind og henter dem. Efter en dag eller to, siger Niels Worm til Frederiksborg Amts Avis.

Stemmer du til kommunalvalget i år?