12. december 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge Søspejd 5 år og stor udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge Søspejd 5 år og stor udvikling

I starten af maj holdte Køge Søspejd sin 5. standerhejsning. Denne gang var der 65-70 søspejdere - ledere og forældre. Og spejderne kunne denne gang præsentere og holde dåb over 6 nye fartøjer.

Køge Onsdag - 07. juni 2013 kl. 20:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I starten af maj holdte Køge Søspejd sin 5. standerhejsning. Denne gang var der 65-70 søspejdere - ledere og forældre. Og spejderne kunne denne gang præsentere og holde dåb over 6 nye fartøjer.

Der blev døbt 4 helt nye optimistjoller der blev indkøbt i sensommeren og ugen op til standerhejsningen anløb Køge Søspejd´s første Seniorfartøj som er til at aktivere de 16 til 23 årige.

- Denne nye gren er sat i søen i efteråret da de første 2 spejdere rykkede op og efter sommerferien følger der 3 mere, så vi har en seniorgren på 5 medlemmer i alt, siger lederen af Køge Søspejd, Jan Thorst.

Seniorbåden er indkøbt med støtte fra puljen »Tryghed og godt Ungeliv« som er en pulje Køge Kommune har til aktivering af unge mennesker i udsatte områder i Køge Kommune.

- I tæt samarbejde med Køge kommune har vi lavet en plan for aktivering af unge mennesker der skal komme på besøg i og ved vores seniorfartøj. Det vil være vores måde at vise de unge mennesker, der findes andre muligheder for aktivering i fritiden, end dem der er kendt for dem i dag. Så vi ser frem til at komme i gang med dette arbejde efter sommerferien og fortsætte dette med vores seniorfartøj, siger Jan Thorst.

- Ud over dette skal Køge Søspejd have 100 unge mennesker fra 4-5 klasserne i nærområde skolerne, ud at sejle og dermed vil de også kunne opleve denne fantastiske fritidsaktivitet. Foruden sejlads skal alle eleverne inden de kommer på vandet undervises af Køge Søspejd sejlinstruktører og søspejderledere i vind, strøm, bølger og skyer. Hvad betyder de forskellige tegn naturen sender til os, hvordan tolker vi dem og hvad man kan bruge denne viden til, bla. når man skal på vandet.

- Ud over disse ting har Køge Søpejd fået mulighed for at indkøbe et nyt lederfartøj/følgebåd, en Maxi 95, så vi nu kan komme på længere ture med vores tropsspejdere som er i alderen 12 - 15 år. Denne trop sejler i dag i Svendborgjoller, men skal man ud på større vand er det vigtigt vi har et fartøj med kræfter der kan gribe ind, i tilfælde af en situation skal opstå hvor det vil være nødvendigt og den mulighed har vi ikke haft tidligere. Dette fartøj er indkøbt med støtte fra A.P.Møller fonden, siger Jan Thorst.

- Den gruppe vi er i Troppen pt.er 21 spejdere og tæt på at være Danmarks største søspejdertrop. Det skal ses i lyset af at vi kun er 5 år gamle.

- Vi har den glæde at langt de fleste af dem vi fik indmeldt de første 2 år, fortsat er hos os og det er en fantastisk styrke for en spejdergruppe, at kunne fastholde spejderne i netop den alder hvor der sker en masse i deres teenageliv.

- Vi er kommet godt fra start med at starte en Minigren, dvs. spejdere i alderen 8-10 år, denne gren har vi så småt introduceret i efteråret og over vinteren har de nystartede lært en masse om natur, knob og lært at håndtere kniv. Søspejder introduceres ved en kanotur og en tur i vores lederfartøj, så de lære hvordan det er at være på vandet, siger Jan Thorst.

Der har også været plads til ture i svømmehallen over vinteren for at blive fortrolige med vandet. Nu er tiden kommet til at stranden også skal udforskes og naturen i det hele taget.

- Vores Juniorgren er dem der skal have nogle fantastiske timer i sejlsæsonen med de 4 helt nye optimistjoller og de nyere joller vi har som er kommet til de seneste par år. Juniorgrenen har plads til flere spejdere lige som minigrenen er åben for tilmelding.

- I år går sommerlejren af sted til Nørre Alslev, hvor vi skal sejle i optimistjoller og kanoer og ud og udforske det sydsjællandske og nordlige Falster/Lolland. I juniorgrenen sker der altid en masse aktivitet som i de andre grene hver tirsdag, men i Juniorgrenen kommer der i år en sejladsinstruktør på til at lære vores juniorspejdere at håndtere optimist joller på en mere korrekt sejler måde. Det vil også betyde at vores juniorspejdere vil være betydeligt bedre klædt på til at komme op i troppen hvor der sejles i patruljefartøjer, siger Jan Thorst.

Alt i alt en søspejdergruppe i rivende udvikling og med en standerhejsning med største deltagelse i vores historie, der var kun afbud fra 7 spejdere og deres familier og der var givet vis gode grunde til dette afbud.

- Standerhejsningen forløb med at vi startede med at hejse vores stander og derfra blev vores nye logo afsløret og alle spejdere blev i klædt et nyt tørklæde i lyseblå farve med tryk. Vi syntes tiden var kommet til at vi måtte gå til bekendelse at vores varemærke som et tørklæde er for spejdere, at det nu skulle være som søspejdere i Danmark har haft det i mange år tilbage tiden.

- Ud over dette kunne vi præsentere at vi over vinteren har uddannet 11 til at komme til praktisk prøve ,så duelighedstegn til fritidssejlere kan erhverves, da den teoretiske del er bestået af alle i april måned. Deriblandt er der 2 spejdere, 3 ledere og de resterende er hjælpere der er tilknyttet som forældre eller anden tilgang til Køge Søspejd.

- Vi kan også afsløre at 10 har bestået eksamen i SRC/VHF certifikat medio maj, dette er der også undervist i over vinteren. Begge dele er for at bevarer vores meget store fokus på sikkerhed.

- Da alt dette var gennemført gik vi alle til Grillpladsen på Køge Marina som er det sted vi har at samles, da vores samlingssted er en lille hytte på 20 m2 og der ikke der er faceliteter til at huse 65 mennesker. Vi havde en fantastisk dag ved grillpladsen på Køge Marina hvorfra der blev nydt kaffe, the, kage og MASSER af sejlads i vores nye fartøjer, lyder det fra en glad spejderleder

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk