10. december 2018
Niels Johansen voksede op med fodbold på det beskidte Østerbro, hvor han lagde mærke til alle de hverdagens helte, der i det små var store personer. De er flettet ind i hans nye erindringsroman, som han har skrevet efter at han flyttede til Kokkedal - et sted, hvor han som Brøndby-fan føler sig på udebane og glæder sig over det. For ingen skal skamme sig over etageejendomme, vestegnen eller Brøndby, selvom det »heroppe« udtales med otte ø'er.
gallery icon

Se billedserie

Niels Johansen voksede op med fodbold på det beskidte Østerbro, hvor han lagde mærke til alle de hverdagens helte, der i det små var store personer. De er flettet ind i hans nye erindringsroman, som han har skrevet efter at han flyttede til Kokkedal - et sted, hvor han som Brøndby-fan føler sig på udebane og glæder sig over det. For ingen skal skamme sig over etageejendomme, vestegnen eller Brøndby, selvom det »heroppe« udtales med otte ø'er.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hverdagens helte, tiggeren og Fru Nielsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hverdagens helte, tiggeren og Fru Nielsen
Opdateret 20. oktober 2014 kl. 11:27
Fredensborg - 03. juni 2013 kl. 08:44
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nedslag: Niels Johansen har skrevet en erindringsroman, hvor 1950'ernes skæve eksistenser fra Østerbro træder anstændigt og tydeligt frem. I Frederiksborg Amts Avis onsdag den 29. maj fortalte Niels Johansen om dele af sin bog:

Kokkedal: »Han må have vidst, at Louis var i Vingården. Og så har han sikkert resolut lukket sin lille butik og taget en 78-plade i den frie hånd for at opsøge sin helt. Nu står han foran mesteren! Bukker. Andægtigt. Men ikke selvudslettende. Rækker pladen frem og beder om en autograf.

Louis tager pladen. Læser A-sidens titel: Beale Street Blues. Selvfølgelig! Det er jo på den, Louis synger: When the blind man on the corner sings »The Beale Street Blues«. Bevæget tager Louis sin kuglepen...«

Niels Johansen har sat denne scene i sin erindringsroman »Hvor lang var tiden, da vi var mindre?«, hvor han med sine egne erindringer og fiktion tegner et tidsbillede af sin barndom i etageejendommene i 1950'ernes København.

I dag bor Niels Johansen i et af Kokkedals villakvarterer, men scenen for dette interview er flyttet lidt tættere på Kokkedals etageejendomme - i området ved Usserød å, over mod Egedalsvænge.

Under læsning af bogen står det hurtigt klart, at Niels Johansen i sin ungdom var særlig glad for fodbold og Louis Armstrong - men hvorfor skabe denne fiktive scene, hvor han inviterer en blind tigger til at møde sit idol?

- Jeg kendte tiggeren, for jeg mødte ham, når jeg gik fra skole i Vester Voldgade. Jeg skulle over i min fars forretning for at høre, om jeg skulle løbe ærinder, og tiggeren var ved slotskirken. Dér sad han på en trebenet stol med sin rejsegrammofon foran sig, og jeg kan stadig se det hvide i hans øjne - og metalstifterne til grammofonen, som han havde i munden, husker Niels Johansen og fortsætter:

- Da jeg skrev kapitlet og han var med, blev jeg selv meget glad for kapitlet. Dels ville jeg gerne bruge et erindringsbillede om tiggeren, dels fik jeg den sociale indignation med, som er i mange af Louis Armstrongs sange. Jeg ville vise jazzen som mere end dansen. Armstrongs musik er ikke ligegyldig.

Husk tilgivelsen

Efter 22 sider kommer der endnu en scene, der er båret af social indignation. Læseren kommer tæt på datidens etageejendommes skæve eksistenser og møder en »kattemor« - en kvinde, der kun har en fordrukken søn og de vilde katte, hun fodrer med billigt fiskeaffald.

»Hver dag gik hun sin daglige runde med et helt regiment af os børn råbende efter sig. Misse, misse, missemor. Og vi følte selvfølgelig, vi havde viceværten og alle de voksne på vores side, lige til den dag min mor så os. Aldrig har jeg set hende så vred: »Hvad bilder I jer ind?«, råbte hun. »Hvem har bedt jer om at håne og drille fru Nielsen?.... Jeg forstod og var i dette øjeblik, lige så flov jeg var, stolt af min mor.«

Hvorfor denne scene? Den er aldrig sket, men er ikke fri fantasi. Den kunne være sket, for scenen er skabt af et mylder af erindringer og fortællinger fra 1950'ernes Østerbro og Nørrebro, fortæller Niels Johansen.

- I mange år kunne jeg næsten få allergi af katte, for jeg er selv faldet over vilde katte, har set dem døde i en kælder, kan genkalde mig lugten af kattetis, siger Niels Johansen, der alligevel tager missemors parti i sin bog.

For det er vigtigt at tage de svage i forsvar, mener han:

- Vi taler så meget om mobning, og dét er i særdeleshed mobning. Scenen repræsenterer i den grad den sociale indignation. Det hører også med til at være et menneske at gribe ind, som moderen gør. Derhjemme er jeg ved at læse en bog om nazisterne i Tyskland, der jo betragtede kristendommen som en slavereligion. Men tænkt hvis vi levede i et samfund helt uden tilgivelse...

Grundtvigs ord

Hvis man spørger Niels Johansen, om han selv har en social indignation, siger han straks »Ja, det håber jeg i meget høj grad«.

- Er klasseskellene blevet mindre eller mere skarpe siden din barndom?

- Jeg tror, at vi desværre har nærmet os en større forskel mellem rig og fattig. Vi er på vej væk fra det, som Grundtvig skriver - et samfund, hvor »få har for meget og færre for lidt«. Da jeg boede i Romsøgade, var det i en lejlighed i den pæne del, og lige ovre på den anden side lå den fattige del. Nu er det hele dyre lejligheder, siger Niels Johansen, der i forlængelse af al denne snak om social indignation siger:

- Jeg håber, at jeg i bogen får præsenteret nogle af de mennesker, jeg har kendt og som har været store personligheder, hverdagens helte. For hvor er der mange mennesker, der i det små gør utrolig meget stort.

Sidehistorie:

Brug øret til mere end at skænke fadøl

Niels Johansen vil helst bygge op. Hvad enten det er med engle gennem rum eller et vers fortalt ved et bord.

Kokkedal: Niels Johansen fortæller i sin bog om en tigger, der går som en engel gennem lokalet, og om »missemor«, der skal behandles anstændigt. Det gør han, selvom han stadig kan genkalde sig den ubehagelige stank af kattepis fra en af barndommens opgange.

For det handler om at bygge op og skabe forståelse for hinanden.

- Jeg vil gerne tale for, at man i højere grad taler med hinanden. Hvis folk kommer til at sidde over for hinanden og tale sammen, er der nogle fjendebilleder, der krakelerer - både socialt, kulturelt og religiøst, og det har vi brug for, siger Niels Johansen og fortsætter:

- Der har lige været en demonstration mod moskeer i København, og det synes jeg er rædselsfuldt. Man skal have lov til at bygge en moske, og det kan man godt støtte, selvom man er kristen. Det betyder ikke, at man er for islamisme - det betyder blot, at man er tilhænger af en dialog mellem religioner.

Og så er det, at han finder et digt af Benny Andersen frem i hukommelsen og begynder at citere verselinjerne i »Dengang jeg mødte dig« om Benny Andersens møde med Rosalina.

- »Det var dengang jeg altid var så pløret, at jeg hældte fadøl ud af øret«, starter den, og den er så smuk. Den handler om en mand, der ikke kan holde ud, at alting handler om at rakke hinanden ned. Lad mig komme tilbage i min druk, for der kan jeg bedre være, siger han, indtil han møder Rosalina. Det redder ham. »Det solgyldne skær om din pande, holdt mig siden over visse vande...«.

Niels Johansen holder op med at citere, fokuserer blikket og siger:

- Der er meget lidt opbyggelse. Det er egentlig et godt ord. Opbyggelse. Vi skal bygge op - i stedet for at rive ned.

Fakta:

n Frederiksborg Amts Avis havde sat Niels Johansen i stævne ved fodboldmålene mellem Usserød Å og Egedalsvænge for at få at spørge ind til to scener i erindringsbogen »Hvor lang var tiden, da vi var mindre«.

n Niels Johansen flyttede for tre et halvt år siden til Nordskrænten i Kokkedal efter mange år som sognepræst i Skovlunde.

n Bogen »Hvor lang var tiden, da vi var mindre?« udkommer i dag på Unitas Forlag. Bogen er på 200 sider, koster 199 kroner, og kan levere stof til mange flere emner end det, der bliver slået an i dagens artikler i det ugentlige Kokkedal-tema.

n Hvilke barndomsminder har du selv fra 1950'erne, hvis du er fra den generation? Hvilke barndomsminder har din nabo? Lad emnet starte en god snak.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk