24. november 2017
Modelflyvning i Langstrup Mose.
Modelflyvning i Langstrup Mose.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem år med masser af fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem år med masser af fest
Fredensborg - 02. juni 2013 kl. 10:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredensborg: Jagtforeninger, Schæferhundeklubben og modelflyverne håber på tusindvis gæster til den store Jubilæums-Oplevelsesdag i Langstrup Mose søndag den 9. juni.

Tag børnene og/eller din partner ved hånden og hunden i snor og tag en tur i Mosen. For den dag ligner Langstrup Mose ikke sig selv. Smuk som altid, men betydelig mere livlig, informativ og sjov for børn i alle aldre. Kombinationen af noget af det smukkeste sjællandske natur og et Tivoli, hvor man kan prøve en masse sjove og interessante ting.

Eller med andre ord: "Mosefolket" i Langstrup Mose byder på den årlige Oplevelsesdag, som i år fejres for femte gang. Og igen i år bliver en dejlig dag i naturen med seks timers uafbrudt underholdning for hele familien. Eller måske med en enkelt afbrydelse, nemlig den gratis frokost af tilbered-selv-over-åben-ild-fasan- eller rådyrsteg hos jægerne.

Oplevelsesdagen for de voksne er først og fremmest et studie i, hvordan andre voksne bruger naturen. Til jagt, til fugle- og naturobservationer. Til hundetræning. Modelflyvning, lerdueskydning, jagt- og Sweisshunde-træning, naturlære og alt det andet, som de mange foreninger bruger Mosen til.

For børnene er det sjov og ballade, hvor man kan vinde diplomer bare ved at prøve de mange ting, der diskes op med på Oplevelsesdagen. For eksempel en naturquiz igennem jagtstien, en flyvetur med et modelfly, skydning med luftgevær eller bue og pil og alle de andre ting, man kan prøve mellem udstillingerne i hele Mosen.

Hunden skal heller ikke snydes for gode oplevelser. Derfor nøjes Schæferhundeklubben ikke med at vise hvad deres hunde kan, og hvordan de både kan fange tyveknægte og more sig ved en simuleret harejagt. Næh, man inviterer familiens egen vovse til at være med i løjerne. Det påstås, at den er lidt dygtigere, når den går hjem fra en »skoledag« hos Oplevelsesdagens hundefolk end da den kom!

For første gang i Oplevelsesdagen fem års historie kan man også komme i selskab med Danmarks Naturfredningsforening, som er med i år. Godt selskab er også jagthornsblæserne. De bruger nemlig Oplevelsesdagen som Jagthornets Dag, og man venter, at op imod et halvt hundrede blæsere vil blæse eventuelle skyer over mosen væk.

Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen, vil åbne Oplevelsesdagen officielt klokken 10.30. Det sker i det grønne lige ved Parkeringspladsen. Og hvordan kommer man så til den? Man kører til Nivå-krydset på Kongevejen og følger skiltene derfra. Så kommer man ad en lille mosevej ind på den mark ved schæferhundenes træningsplads, der denne dag bruges som P-plads. Alle andre veje ind i Mosen er lukket for biler.

Når bilen er parkeret, vil man få udleveret en plan over Mosen så de kan se hvor alle de spændende aktiviteter foregår. De er nemlig spredt ud over et større område, der forbindes af Langstrupstien - en rigtig hyggelig spadseretur mellem høje siv og skov. Fem minutter hygge mellem de to store områder, der på Oplevelsesdagen rummer masser at se på og masser at prøve. Og alt sammen til den meget populære pris: Helt gratis! Det er kun kaffe og kage, øl, vin, sodavand og pølser, der skal betales for... det er jo en festdag!

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk