23. november 2017
Fiskerikajen i Rungsted Havn.
gallery icon

Se billedserie

Fiskerikajen i Rungsted Havn.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fiskerikajen spræller derudaf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fiskerikajen spræller derudaf
Opdateret 08. maj 2013 kl. 08:26
Hørsholm - 08. maj 2013 kl. 06:02
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rungsted: Hvad får man, hvis man sætter en fisker fra Thyborøn sammen med to gourmetkokke?

Svaret er: en god forretning i vækst. I hvert fald hvis fiskeren er Kim Christensen, og de to kokke er barndomsvennerne Simon Prause og Jesper Redecker Hansen.

Sammen har trekløveret banket deres helt eget imperium op med alt godt fra havet. Med udgangspunkt i det de kalder moderskibet, butikken på Rungsted Havn, har de i løbet af de seneste tre år vækstet livligt løs i en tid, hvor fiskehandlere ellers er noget, der oftest er henvist til et hjørne i de største supermarkeder. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er lysten. Nysgerrigheden og hele tiden at se mulighederne. Vi har hele tiden nye idéer. Og vi ville aldrig kunne gøre det alene. Vi har alle tre kompetencer, siger Simon Prause, som fortæller, at foruden Kim Christensens store viden om, hvilke fiskere, der kan levere kvaliteten, så besøger partnerne også deres leverandører, om det er på en kutter i Thyborøn eller hos en østersfisker i Bretagne.

Simon Prause er også overbevist om, at han og Jesper Redecker Hansen har hakket, skrællet og stegt sig til en helt essentiel forståelse i deres tid som kokke.

- Man siger ja. Og man afleverer et rent bord og skarpe knive. Det er en del af det at stå i et køkken. Vi har ansat flere andre kokke, og vi er altid på udkig. Vi kan godt lide kokkes indstilling, siger han.

Skal han pege på en succes inden for det seneste år, så er det, at Fiskerikajen har formået både at etablere et engrossalg i Rødovre, så de mange leverancer ikke skal tårne sig op på kajen i Rungsted, og at de tre fiskefolk med succes netop har åbnet en filial på Jægersborg Allé.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk