8. august 2020
Kronprinsparret er sammen med 55 virksomheder med et et handelsfremstød i Chile.
Kronprinsparret er sammen med 55 virksomheder med et et handelsfremstød i Chile.
Foto: Rpe/Albert Nieboer/Scanpix 2013)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med de kongelige til nye markeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med de kongelige til nye markeder
Opdateret 05. april 2013 kl. 16:59
De kongelige - 09. marts 2013 kl. 06:00
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød/Santiago: 55 danske virksomheders repræsentanter tager turen over Atlanterhavet for at deltage i et stort dansk handelsfremstød i Chile sammen med Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Blandt de mange virksomheder er flere fra Hillerød og tilstødende områder, som solcremeproducenten Riemann A/S, Foss, kraftværksspecialisterne fra BWSC, Weibel Scientific fra Allerød, Coloplast, Velux og Novo Nordisk.

Mandag den 11. marts skulle alle gerne være fremme i Santiago, for der begynder et fire dages langt program hvor deltagerne blandt andet skal besøge verdens største kobbermine og et chilensk slagteri. De skal deltage i rundbordsamtaler hos det chilenske fiskeriministerium og høre om bæredygtig udvikling i den chilenske mineindustri. Men allervigtigst er nok mulighed for at netværke med medlemmer af det chilenske erhvervsliv ved frokoster og middage i Santiago. Der er nemlig meget at komme efter i Chile, fortæller chefkonsulent i Dansk Industri, Marit Hvithamar.

- Chile er det land i Sydamerika, der har den største købekraft. Og så er Chile er det nemmeste sydamerikanske land i lave forretning i. Der er ingen korruption, og det er nemt at få tilladelse til at starte en virksomhed, siger hun og fortsætter:

- Chile er Sydamerikas svar på Skandinavien. De overholder aftaler og kommer til tiden. Så der er mange muligheder, bortset fra. at det ligger rigtigt langt væk, sagde hun fredag på vej til Kastrup Lufthavn, hvor hun kunne se frem til i nærheden af et døgns rejse, før hun vil være fremme i Santiago.

For Peter Tygesen, som er direktør i Riemann A/S, var der ingen tvivl om at han skulle deltage i turen. Hillerødfirmaet, der producerer solcreme på Krakasvej midt i Hillerød, eksporterer til Europa og Canada, og er på vej ind i Asien, Sydafrika og altså også Sydamerika. Og Peter Tygesen mener der er store muligheder for at sælge solcreme til chilenerne.

- Det meste af Chile ligger relativt højt, og der er lovgivning om, at arbejdsgiverne skal tilbyde medarbejderne solcreme. Vores produkt P20 holder ti timer, så det kan man tage på når arbejdsdagen begynder, og så behøver man ikke tænke mere over det, siger han.

Han skal blandt andet besøge Chiles største privathospital sammen med Kronprins Frederik, holde møder med potentielle partnere og deltage i Kongehusets returmiddag på den danske ambassade i Santiago.

- På sådan en tur åbner Kongehuset nogle døre. Vi får stor opmærksomhed på ambassaden og hjælp til at gøre det til en succes, siger Peter Tygesen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?