11. november 2019
Hillerød Forsyning overtager Skævinge Fjernvarmeværk.
Hillerød Forsyning overtager Skævinge Fjernvarmeværk.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: E.ON mister fjernvarmeværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

E.ON mister fjernvarmeværk
Opdateret 21. december 2012 kl. 19:57
Hillerød - 21. december 2012 kl. 11:51
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød: Fjernvarmepriserne i Skævinge bliver halveret fra nytår. E.ON og Hillerød Forsyning indgik torsdag aften klokken 22.00 en aftale om, at Hillerød Forsyning overtager E.ONs fjernvarmeværk i Skævinge pr. 1. april 2013. Den nye pris kommer imidlertid til at gælde fra 1. januar. Det oplyste formanden for Hillerød Forsyning Finn Hansen (K), direktør i Hillerød Forsyning Alaa Barky og borgmester i Hillerød Kirsten Jensen (S) fredag formiddag ved et pressemøde.

arrow Læs også: E.ON håber på lavere priser

- Det er en sag, der har optaget Hillerød Kommune meget. Det er en stor dag. Det betyder meget for mange mennesker, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

Omkring 600 kunder er i dag tilsluttet E.ONs fjernvarmeværk i Skævinge, et værk, der i flere år har figureret blandt de ti dyreste fjernvarmeværker i Danmark. Således betaler fjernvarmekunderne i Skævinge cirka 28.500 kroner om året for et standardhus på 130 kvadratmeter i dag, omkring dobbelt så meget som borgerne tilsluttet Hillerød Forsyning. I fremtiden kan de se frem til at komme ned på næsten samme niveau som de kunder, der i dag er tilsluttet Hillerød Forsyning.

- Det er noget, der hjælper borgerne helt konkret. Det er en mærkbar forskel i en families økonomi. Det er virkelig en dag, jeg har glædet mig til, siger Kirsten Jensen.

Også Finn Hansen, er glad for, at aftalen nu er i hus.

- Det har været nogle lange forhandlinger, men jeg er glad for, at det lykkedes at indgå en aftale med E.ON. Det får en betydning for Skævinge generelt og ikke mindst for fjernvarmekunderne, siger han.

Overtagelsen af Skævinge Fjernvarme sker som led i en strategi om at udbygge, optimere og sikre varmeforsyning i Hillerød.

- Overtagelsen af Skævinge Fjernvarme betyder, at Hillerød Forsyning fortsat kan sikre en billig varme til kunderne samtidig med en høj forsyningssikkerhed. Særligt for Skævinge betyder det en betydelig reduktion af fjernvarmepriserne allerede i 2013, siger Alaa Barky.

grafik køb billede