17. januar 2019
Det havde været fornuftigt med et kommunalt tilskud til den offentligt tilgængelige bro, mener høvding for vikingelauget Erling Madsen.
gallery icon

Se billedserie

Det havde været fornuftigt med et kommunalt tilskud til den offentligt tilgængelige bro, mener høvding for vikingelauget Erling Madsen.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vikinger betaler offentligt tilgængelig badebro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vikinger betaler offentligt tilgængelig badebro
Opdateret 03. december 2012 kl. 07:52
Hørsholm - 29. november 2012 kl. 06:11
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rungsted: Hørsholm Kommune kautionerer for en ny badebro til vinterbaderne i Rungsted. Tilskud kunne broen ikke få. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det var ikke til at leve med for Hørsholm-Rungsted Vikingelaug, da den voldsomme storm natten mellem den 27. og 28. november for et år siden ødelagde den kommunale badebro ved Rungsted Havn.

arrow Læs også: Efter kommunal dukkert søger vinterbadere igen om tilskud

- Vi kan ikke bade uden en bro, siger Erling Madsen, der er høvding for de 416 medlemmer i vikingelauget.

Derfor fik lauget en ny bro opført, som kunne indvies i begyndelsen af juni i år. Vikingernes badebro er offentligt tilgængelig for andre badende. Broen har kostet 325.000 kroner. Vikingelauget har opkrævet katastrofebidrag blandt vinterbaderne, som hver bidrog med 300 kroner, og desuden skal der optages et lån på 200.000 kroner.

Kommunalbestyrelsen vedtog mandag på rådhuset, at kautionere for lånet.

Erling Madsen er glad for kautionen, han er dog forundret over, at kommunen ikke kunne give et tilskud til opførelsen af broen, da vikingerne tidligere på året søgte tilskud på 40.000-50.000 kroner.

- Det undrer mig. Det ville jo være rimeligt at kommunen opførte en ny bro, da de ejede den gamle. I lyset af at vi sparer kommunen for mange penge, så havde det været meget fornuftigt med et mindre tilskud.

Ifølge udvalgsformand for Sports-, Fritids- og Kulturudvalget Nadja Maria Hageskov (K) kunne man ikke støtte badebroen, fordi der først blev søgt, efter broen var opført. Men ved Kommunalbestyrelsens møde i mandags udtrykte den radikale Henrik Klitgaard, at man burde give et tilskud til broen til trods for at ansøgningen kom efter opførelsen.

- Når der er tale om force majeure, som en storm er, kan man træffe andre beslutninger. Derfor kunne jeg godt finde på at dispensere i almenhedens interesse, sagde Henrik Klitgaard.

- Jeg synes, det var ærgerligt, at vi ikke havde mulighed for at støtte. Men det vigtigste er, at broen er bygget, sagde Nadja Maria Hageskov.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk