- I den lange tid, der har været højkonjunktur, har vi kunnet bilde os ind, at vi kunne klare det uden at have værdierne med. Det er ikke fordi, jeg siger, at lavkonjunktur er godt, men det kan afstedkomme noget. Tiden arbejder for Kristendemokraterne, siger Stig Grenov til Frederiksborg Amts Avis.
Partiet fik ved valget i 2011 under én procent af stemmerne. Og Kristendemokraterne er fortsat i gang med at indsamle de 20.000 underskrifter, der skal til for at stille op til næste Folketingsvalg.
- Vi regner med at få vælgererklæringerne i hus inden nytår. Det er realistisk, at vi er opstillingsparate først i det nye år, siger Stig Grenov.
Stig Grenov har været medlem af Kristendemokraterne siden 1990 og har været politisk næstformand i partiet. I dag er han partiets internationale sekretær. Han bor i Hørsholm og arbejder til daglig som lærer på Marie Mørks Skole i Hillerød.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her