6. marts 2021

- I ethvert firma er det både i kundernes og ejernes interesse, at udgifterne til tredjemand er så lave som muligt. Ellers er der noget helt galt i den måde, virksomheden opererer på, siger Steen Petersen, som her er fotograferet foran Terslev Hallen med en af kundernes protest T-shirts.
Foto: Susanne Søhuus
Nyt krav om at E.ON skal tilgodese kunderne
Sjælland: Om få dage er der bestyrelsesmøde i selskabet E.ON Varme, som leverer fjernvarme til kunderne en række meget meget dyre og udskældte fjernvarmeværker på Sjælland.
Forbrugerrepræsentant Steen Petersen (DF) fra Faxe Byråd, har stillet forslag i bestyrelsen om, at omkostningerne i E.ON Varme og E.ON Produktion reduceres markant.
Forbrugerrepræsentant Steen Petersen (DF) fra Faxe Byråd, har stillet forslag i bestyrelsen om, at omkostningerne i E.ON Varme og E.ON Produktion reduceres markant.
- Energitilsynets afgørelse af 26. juni 2012 siger, at E.ONs administrationsomkostninger og kunderelaterede ydelser er dobbelt så høje, som nødvendigt. Derfor har jeg stillet forslag i E.ON Varmes bestyrelse om, at alle udgifter gennemgås, med henblik på, at de kan /skal nedbringes betragteligt.
- I ethvert firma er det både i kundernes og ejernes interesse, at udgifterne til tredjemand er så lave som muligt. Ellers er der noget helt galt i den måde, virksomheden opererer på, siger Steen Petersen og stiller spørgsmålstegn ved navnlig én bestemt post i årsregnskaberne for E.ON Produktion og E.ON Varme:
- Der står, at der er ydet 900 timers energirådgivning til selskaberne, men der er ingen ansatte i disse. Alt personale er ansat i moderselskabet E.ON Danmark. Så hvordan kan E.ON Produktion og E.ON Varme modtage 900 timers energirådgivning, der er jo intet personale, som kan modtage denne viden mundtligt eller skriftligt, konstaterer Steen Petersen, som forventer opbakning fra de øvrige tre forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen.
- Det er højst sandsynligt, at E.ONs ledelse ikke vil stemme for mit forslag, men så vil det udstille, at de på ingen måde plejer kundernes interesse i lavere fjernvarmepriser, siger han.
Sn.dk har forelagt Steen Petersens forslag og udtalelser skriftligt for E.ON Danmarks og E.ON Varmes direktører Tore Harritshøj og Henrik Rasmussen, som ikke har reageret på henvendelsen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?