30. september 2020
Laser lys og visuelle illusioner fylder rummet, når SIRO A går på scenen.
gallery icon

Se billedserie

Laser lys og visuelle illusioner fylder rummet, når SIRO A går på scenen.
Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elektronisk totalteater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elektronisk totalteater
Opdateret 10. september 2012 kl. 14:22
Helsingør - 10. september 2012 kl. 11:53
Af Andreas Norrie
Hamborg/Helsingør: Der er dunkende elektroniske impulser, et visuelt show i særklasse og en god del slapstick- humor i vente, når japanske SIRO A snart gæster Helsingør. Frederiksborg Amts Avis var med ved den tyske premiere.

Der er ikke tale om et teaterstykke eller en koncert, men om en oplevelse for alle sanser og særligt for øjet - som kan deles af hele familien, når den syv mand store japanske gruppe SIRO A går på scenen med The Technodelic Comedy Show.

Det var tydeligt til den tyske premiere onsdag, som blev afviklet i særdeles stemningsfulde og rå rammer på spillestedet Uebel und Gefährlich i hjertet af Hamborg, og ligger inde i en kæmpemæssig bunker fra 2. verdenskrig.

Den intense 85 minutter lange forestilling foregår i et højt tempo understøttet af techno-rytmer og elektronisk musik.

Her er masser af dans, legesyg humor og først og fremmest tredimensionelle effekter, som i den grad udvider forestillingen til hele scenen. Effekter, som for alvor kan komme til sin ret på Kulturværftets store scene, der er omtrent fire gange så stor som scenen gruppen i disse dage spiller på i Hamborg.
Japansk og globalt
Forestillingens referencer er blandt andet hentet i popkulturen i form af Super Mario-computerspil og actionfilm.

Men da Frederiksborg Amts Avis møder de syv mænd i alderen 20 til 33 år, forklarer de gennem deres tolk, at de i høj grad også ser deres show som en fortsættelse af klassisk japansk teaterkultur.

Deres vestlige inspirationskilder er i øvrigt også brede, da instruktøren Cocoona eksempelvis både henviser til Chaplin og Lars von Trier.

SIRO A fik for alvor et europæisk gennembrud sidste år, efter deres optræden på den toneangivende teaterfestival Fringe i Edinburgh, hvor de vandt The Spirit Of Fringe-prisen.

Forud ligger dog en mere end 10 år lang karriere i Japan, hvor gruppens grundlæggere mødte hinanden på high school i provinsbyen Sendai. Her beskæftigede venneflokken sig med så forskellige ting som baseball og komik, men sammen skabte de deres egen stil og genre, som siden fik sit gennembrud i blandt andet store tv-shows. Siden da er gruppens to yngste medlemmer omkring de 20 år kommet til efter en audition.

SIRO A spiller 22. og 23. september på Kulturværftets store scene. Billetter kan købes på billletten.dk og i Kulturværftets reception.
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?