21. april 2021


Se billedserie
Foto: Pressefoto
Nøglen til at tænke skævt
Roskilde: Om en uge afslører Roskilde kunstneren Kim Michael en stor skulptur på kajen på Nordre Toldbod i København. Det er den første af hans værker, som kommer til at holde til i de åbne rum, og han håber, at det kan være med til at inspirere de folk, der ser den.
Skulpturen er først og fremmest en nøgle til fremtiden - helt bogstaveligt en kæmpe nøgle, som man kan sidde på, og oven på den sidder "Den globale vizionær", som er en figur af metalskrot fra hele verden.
- Den globale vizionær er en, der sætter sig mål, gør nogle ting og sætter kæmpe store fodaftryk. Når noget går galt, rejser vedkommende sig op igen, støver tøjet af og arbejder videre. Kunst er altid sådan noget, som du ikke må røre, og hvor du skal stå fem meter væk, men for mig er kunst levende, og derfor har alt i Den globale vizionær på et tidspunkt haft liv. Skulpturen skal være et sted, som folk bruger, og hvor de sætter sig og tænker. Sædet er 20 centimeter bredt, og nøglen er lige præcis så høj, at fødderne slipper jorden, når man sidder der. Mange har støbt deres ben så dybt ned i beton, at de jo fandeme ikke kan tænke længere, så det er nødvendigt at slippe jordforbindelsen, hvis de skal tænke skævt, siger kunstneren.
Afsløringen af skulpturen kommer til at foregå lørdag den 25. august på Nordre Toldbod klokken 14.19, som var det tidspunkt, der lige faldt kunstneren ind. Han vil gerne have 50 børn til at løsne snorene om det klæde, der dækker værket og opfordrer børn i alle aldre til at skrive på Facebook/thezinker, hvis de er interesseret i at hjælpe til.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde lørdag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?